Vorning

Vorning Maskinfabrik blev ikke solgt

Det lykkedes ikke kurator at sælge konkursboet efter Vorning Maskinfabrik. Foto: Vorning.dk

Det lykkedes ikke at sælge Vorning Maskinfabrik. Det oplyser Viborg Stifts Folkeblad, der har talt med konkursboets kurator, advokat Christian Jul Madsen fra Aarhus. 

De første dage efter konkursen 28. februar var han ellers optimistisk og oplyste, at der var flere interesserede købere. Men det blev altså ikke til noget salg, og maskinfabrikkens 70 medarbejdere kommer ikke til at gå på arbejde i Ørum igen.

Læs også

https://viborgnetavis.dk//vorning-maskinfabrik-gaaet-konkurs/

I stedet skal stedet sælges på auktion indenfor den næste måneds tid. Indtil auktionen er virksomheden bemandet af et lille nødberedskab, som holder liv i blandt andet telefonerne.

Vorning Maskinfabrik var international leverandør til mørtel-, teglværks- og betonindustrien og leverede desuden specialudstyr indenfor transport og logistik samt anlæg til genanvendelse og biomasse handling.  Virksomheden hørte under Vorning Group sammen med TS Maskinfabrik i Hobro, som det imidlertid lykkedes kurator at sælge. Passat Energy, der ligger ved siden af Vorning Maskinfabrik i Ørum hører ikke under Vorning Group.

Kommentarer