Kultur

VM i Duathlon giver forlænget rejsetid ved Viborg

Viborgs historiske bymidte, veje og den smukke natur danner lørdag den 7. maj 2022 ramme for Powerman. Foto: Viborg Kommune.

I forbindelse med afviklingen af Powerman VM i Duathlon lørdag den 7. maj skal trafikanter i Viborgområdet forberede sig på lidt ekstra rejsetid på rute 12 mellem Viborg og Herning.

Lørdag den 7. maj skal trafikanter være indstillet på lidt ekstra rejsetid, hvis man benytter rute 12 mellem Viborg og Herning.

Det skyldes, at der bliver afholdt Powerman VM i Duathlon i selve Viborg og på vejene omkring byen. Vejnettet i hele området vil derfor være påvirket af eventet fra kl. 07.00 til 16.00 om lørdagen.

Løbet bliver afviklet på en helt lukket rute, hvor der er spærret for al trafik, og beboere vil derfor heller ikke have mulighed for at køre ud fra tidlig morgen til om eftermiddagen. En del af løbet bliver afviklet på rute 12, og der vil derfor blive etableret en omkørselsrute.

Vejdirektoratet opfordrer både tilskuere og øvrige trafikanter til at sætte ekstra tid af til deres rejse og følge Vejdirektoratets trafikråd på dagen.

Gode råd til tilskuere:

Kører du i bil, så kør i god tid, da trafikken vil være påvirket.

Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.

Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.

Gode råd til øvrige trafikanter:

Forvent ekstra rejsetid, da trafikken er påvirket.

Rute 12 mellem Vejlevej og Frederiks er spærret fra kl. 07.00 til 16.00.

Følg skiltene til omkørselsruten. Trafikken bliver ledt gennem Frederiks, Havredal, Skræ og rute 13.

Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.

Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.

Gode råd til rejsende med kollektiv trafik:

Vær opmærksom på omlægninger af busruter i området.

Tjek din rute på Rejseplanen.dk.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som eventet måtte medføre for trafikanterne.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Find yderligere information om VM i Duathlon på powerman.dk og viborg.dk/powerman

Kommentarer