Vesten er blå østen er rød
I Region Midtjylland er den vestlige del stort set blå, mens de socialdemokratiske kommuner ligger mod øst med en enkelt konservativ kommune i midten. Efter valget vil der være færre blå og flere røde, men regionen har også et par urørlige højborge.
Torsten Nielsen (K) blev borgmester, da Søren Pape Poulsen blev formand for Det Konservative Folkeparti. Konservative omtales engang imellem som ”konstitueringens mestre”, og det har været tilfældet i Viborg, hvor partiet kun har fem pladser.
Socialdemokratiet har ni og Venstre 11. Og så har Venstre også en ny – og kendt – spidskandidat i den tidligere håndbold landstræner Ulrik Wilbek.
Han sidder ikke i byrådet, men har været medlem fra 1998 til 2002.
Det sandsynlige er, at Venstre vinder borgmesterposten, og at naboen Vesthimmerland er den eneste konservative kommune i Jylland.
Kommentarer