Samfund

Ukrainere i Viborg kan få hjælp til at udfylde ansøgning om opholdstilladelse

I dag torsdag den 17. marts 2022 kan fordrevne ukrainske borgere, der opholder sig i Viborg Kommune, få hjælp til at udfylde deres ansøgning om opholdstilladelse i Danmark. Ansøgningen skal efterfølgende behandles af Udlændingestyrelsen.

Det foregår i Multisalen mellem klokken 9.00-16.15.

Her vil ansatte i kommunen stå til rådighed med råd og vejledning på engelsk eller med tolkebistand.

Man skal medbringe alle personlige dokumenter fra myndigheder i Ukraine og Danmark – herunder pas. Kommunens medarbejdere hjælper med at se dokumenterne igennem.

Når ansøgningen er udfyldt, kan kommunens medarbejdere også hjælpe med at bestille tid hos Udlændingestyrelsens borgerservice i Århus eller Aalborg, hvor ansøgningen færdigbehandles ved personligt fremmøde.

Kommentarer