Uddannelsesmesserne gennemført med succes
Uddannelsesmesserne i både Bjerringbro og Viborg blev fantastisk godt besøgt af både unge elever og deres forældre. Der summede af liv og aktivitet på messerne.
– Uddannelsesmessen 2017 i Tinghallen har været en succesoplevelse. I år har det også fungeret rigtigt godt, at 8. klasserne kom om formiddagen og 9. og 10. klasse kom om eftermiddagen, fortæller Teamleder Lissi Larsen.
Læs også uddannelsesmesse med vokseværk
– Det har medført mere rummelighed, mere fordybelse og tid, samtidig med, at det har været nemmere for eleverne at navigere rundt og se de forskellige uddannelsesstande.
– Opdelingen af uddannelsesstandene i Tinghallen og oplæggene i Fotorama gjorde derudover oplevelserne mere overskuelige samt skabte mere plads til messen.
– Fotorama har fungerede som en optimal ramme for alle uddannelsesoplæggene, og det har været nemt for deltagerne, at finde de forskellige oplæg. ved hjælp af skilte. Der var gode siddepladser og en god akustik i biografsalene, oplyser Lissi Larsen.
Også i Bjerringbro var uddannelsesmessen på Bjerringbro Gymnasium rigtigt godt besøgt, og der blev udtrykt tilfredshed blandt både deltagere og udstillere.
– Vi er meget tilfredse med den form Viborg Uddannelsesmesse har nu, og glæder os til at videreudvikle messerne, så de bliver endnu mere givende og lærerige for eleverne og deres forældre, slutter teamleder Lissi Larsen.
Kommentarer