Tjele nummer 5 på listen over husstande med posthus i baghaven
Stadig flere danskere vælger at udskifte turen til posthuset med et smut i skuret, når pakkerne fra den stigende e-handel skal hentes. Netop nu runder PostNord 500.000 tilmeldinger til den populære pakkeordning Modtagerflex, hvor man kan få sine pakker leveret et aftalt sted på adressen, selvom man ikke er hjemme.
Og i 8830 Tjele er de så glade for at få deres pakker i skuret, at de er nummer 5 på listen over de steder i landet med størst andel tilmeldt pakkeordningen. Hele 57 procent af 8830 Tjeles husstande bruger nemlig haven som posthus.
– Modtagerflex er et hit i hele landet, og i enkelte byer ser vi, at tæt på 3 ud af 4 husstande er tilmeldt pakkeordningen. Det er en kæmpe succes, fordi den rammer lige ned i behovet for både at kunne få pakken helt hjem, men samtidig få den leveret uden at man behøver sidde og vente på sit pakkebud, siger Jørgen Fischer, e-handelsrådgiver i PostNord.
Når man tilmelder sig Modtagerflex, bliver pakken afleveret det aftalte sted hver gang, man bestiller en pakke til hjemmelevering med PostNord. Der er rig mulighed for at finde det perfekte sted til pakken – det kan fx være i skuret eller på terrassen.
Når pakken stilles, får modtager straks besked om, at pakken er afleveret. PostNord har tilbudt danskerne Modtagerflex siden 2009, og i dag er det cirka 19 procent af landets ca. 2,7 mio. husstande, som er tilmeldt.
Top-10 over danske byer med flest Modtagerflex-tilmeldinger
- 1. 4000 Roskilde – 6.317
- 2. 8600 Silkeborg – 6.252
- 3. 7500 Holstebro – 5687
- 4. 9800 Hjørring – 5.332
- 5. 4700 Næstved – 4.568
- 6. 8700 Horsens – 4.425
- 7. 8800 Viborg – 4.351
- 8. 7400 Herning – 4.330
- 9. 7000 Fredericia – 4.253
- 10. 7700 Thisted – 3.927
Top-10 over danske byer med størst andel tilmeldte til Modtagerflex
- 1. 6320 Egernsund – 74 procent
- 2. 9940 Læsø – 73 procent
- 3. 6300 Gråsten – 66 procent
- 4. 5390 Martofte – 59 procent
- 5. 8830 Tjele – 57 procent
- 6. 5380 Dalby – 57 procent
- 7. 4174 Jystrup – 56 procent
- 8. 8350 Hundslund – 54 procent
- 9. 4190 Munke Bjergby – 54 procent
- 10. 9632 Møldrup – 53 procent
Kommentarer