Bjerringbro

Tidligere Bjerringbro-spiller: “Det er lidt ambivalent”

Foto: hbold.dk

I sidste sæson spillede Kristian Klitgaard for midtjyske Bjerringbro-Silkeborg. Tirsdag aften var han med til at sende sine gamle holdkammerater ud af pokalturneringen, da han og TM Tønder vandt over BSV med cifrene 26 – 25.

Kristian Klitgaard udtaler efter kampen til Midtjyllands Avis, at han har det ambivalent med sejren:

“Det er lidt ambivalent. Selvfølgelig er det fuldstændig vanvittigt at vinde i min comeback-kamp i Tønder, men jeg har også rigtig ondt af mine gamle holdkammerater, fordi jeg ved, hvad det betyder for klubben og for spillerne. Men nu er jeg Tønder-spiller, så det er mega fedt.”

Kristian Klitgaard kom i sidste sæson til Bjerringbro-Silkeborg efter en række kortere ophold – blandt andet i Odder og hos Sydhavsøerne. I Bjerringbro-Silkeborg fik han vist nogle af sine kvaliteter, og han fik efterfølgende en 2-årig kontrakt med TM Tønder, hvor han tidligere har spillet.

Kommentarer