Debat og politik

Styrk psykiatrien

Debatindlæg af Mette Nielsen (S) folketingskandidat og byrådsmedlem

Psykiatrien er et meget vigtigt område, som desværre ikke har haft det nødvendige fokus i en lang årrække. Gennem de seneste år, har vi set nogle ulykkelige eksempler på mennesker, som ikke har fået den hjælp, de havde brug for.

Det er trist og derfor SKAL der gøres noget anderledes. Jeg er tilfreds med, at S-regeringen har høje ambitioner for psykiatriområdet. Men at gøre det bedre er ikke så let en sag. Området har være nedprioriteret, derfor er det vigtigt, med et SAMLET overblik over udfordringerne, så vi får lavet en langsigtet 10-årig plan, hvor indsatsen målrettes de udfordringer, som der er!

Med finansloven i 2019 blev der afsat 600 millioner kroner ekstra pr. år fremadrettet til psykiatrien. Altså penge som kommer hvert år, og som ikke endnu en pulje, som forsvinder sammen med gode intenatientioner. De afsatte penge skal bruges til flere ressourcer, mere uddannelse, flere medarbejdere og flere sengepladser i psykiatrien. Området skal have generelt have et samlet løft, og der er også behov for at gøre noget nyt. Det er vigtigt, at flere kan få den behandling, som de har brug for, således der ikke udskrives for tidligt. Udskrivninger uden ”forskel” skaber liv uden livskvalitet hos den enkelte og hos deres pårørende.

Det er ikke alene penge, som løser udfordringerne i psykiatrien. Derfor laver S-regeringen også en 10 års plan for psykiatrien. Det er vigtigt, at der er fokus på, at mennesker med flere udfordringer/diagnoser ikke falder ned mellem flere stole/specialer. Når mennesker indlægges, så er det enten fordi, at de selv ønsker det, bekymring via deres netværk, handling fra egen læge eller gennem et bosted.

En indlæggelse sker når der er en udfordring, som ikke kan løses med snak, omsorg eller pædagogik. Det kræver både nye og bedre krav til, at vores social- og sundhedsvæsen taler bedre sammen. Fokus skal være på, at løse den enkelte borgers udfordring bedst muligt. Det stiller store krav til både social – og behandlingspsykiatrien, så de sammen laver en god plan for den borger, som det hele handler om! Når man udskrives, så der laves en realistisk plan for, at det lykkedes for det menneske, som det handler om. Jeg mener, at det kunne give god mening, at skabe “noget” som ligger mellem en indlæggelse og udskrivningen til eget liv.

Udskrivelserne sker tidligere end for nogle år siden. Derfor mener jeg, at der kunne være en løsning, at skabe et tilbud, som den enkelte kan udskrives til, når man er under behandling og er på vej til at få det bedre. Et tilbud som er forankret i kommunen med tilknytning af psykiatrien som behandlingsansvarlig. Det er mit bud på, hvordan vi kan undgå nogle af de mange “genindlæggelser”, hvor der er tale om udskrivninger og indlæggelser i samme forløb uden at det enkelte menneske, har fået det bedre.

Det er vigtigt social psykiatrien (kommunen) og behandlings psykiatrien (regionen) samt organisationerne på området bliver inddraget. Der skal lyttes til de ”udfordringer og svagheder” som systemet har, og som opleves af de mennesker, som det hele handler om. Jeg vil gøre mit bedste for gode vilkår for mennesker med psykiske udfordringer. Det er blandt andet her, at de stærkeste skuldre skal bære mest!

Kommentarer