Hammershøj

Store maskiner på natarbejde i Hammershøj

Asfaltarbejderne må acceptere den silende regn og måske skybrud, når Hammershøj her natten til onsdag får skraldet slidt asfalt af på rute 16 gennem byen.

De store maskiner startede lidt før klokken 19:00 tirsdag aften og kører igennem hele natten.

Vejen ser umiddelbart ikke slidt ud, men den har faktisk en masse bittesmå huller, forklarer en asfaltarbejder til Viborg Netavis, som tilfældigt kom forbi.

– Asfalten skal repareres nu, for ellers vil der om kort tid opstå store huller i vejen og ødelægge fundamentet længere nede – og i øvrigt også til gene og fare for bilisterne, udtaler han.

Man vil bruge aftenen og natten til at skralde det gamle asfalt på strækningen gennem Hammershøj af. Inden for en overskuelig tid vil der så blive lagt nyt asfalt på.

Kommentarer