Samfund

Stor villa centralt i Rødkærsbro

Denne store og meget velholdte villa centralt i Rødkærsbro er det helt rigtige valg for jer, der går efter god plads at brede jer på og et hav af indretningsmuligheder. Villaen tæller nemlig 278 etagemeter fordelt på stueetagen og den yderst anvendelige kælder, der er delvist godkendt til beboelse. Lægger I hertil en god garage og en flot anlagt og sydvendt have, er der ingen tvivl om, at I får skønne rammer om tilværelsen.

Beliggenheden er samtidig ideel, hvis I gerne vil bo tæt på alle dagligdagens fornødenheder og i kort afstand til naturen. Der er overskuelig gåafstand til Rødkærsbro Skole, daginstitution, sportshallen, indkøb og stationen, mens det nærliggende, rekreative område, Lunden, byder på legeplads og dam. Tilmed er Rødkærsbro kendt for et rigt foreningsliv og et godt sammenhold, og der er masser af flotte naturområder at gå på opdagelse i omkring byen som ved Tange Sø og Hald Sø. Endelig er der nem adgang til Viborg, Bjerringbro og Silkeborg.

Ejendommen er indrettet med store og lyse rum, hvilket særligt kommer til udtryk i de to sammenhængende stuer. Her pryder et rigt lysindfald fra vinduespartierne, mens stuen i et nedsænket afsnit udmærker sig ved sit flotte skifergulv og åbne pejs. Stueplanet består videre af det lyse og enkle spisekøkken, to værelser og et nydeligt badeværelse med bruseniche.

Foruden et badeværelse, et praktisk bryggers og et disponibelt rum indeholder underetagen et værelse og et stort multirum. Her er egen indgang, og drømmen om teenageafdeling, aktivitetsrum eller gildesal kan let udleves.

Haven vender mod syd, og er velanlagt med prydsomme buske og træer samt et drivhus. På den hævede træterrasse kan soles også nydes.

Se mere om bolig her.

Kommentarer