Stemmeprocent til kommunal- og regionsrådsvalget
Gårsdagens kommunal- og regionsrådsvalg blev afviklet uden de store problemer. Selvom der flere steder i landet meldtes om tekniske problemer og kødannelse, blev valget i Viborg Kommune ikke ramt af de samme tekniske problemer, da kommunen kører en anden teknisk løsning.
Da valgstederne lukkede i aftes klokken 20 havde kun 54.898 stemmeberettigede borgere sat deres krydser, enten som brevstemmer eller ved at møde op på de forskellige valglokationer rundt om i kommunen.
Viborg kommune har 74.713 stemmeberettigede borgere, så det svarer til at stemmeprocenten ender på 73,5. Til sammenligning valgte 74,4 procent af kommunens borgere at stemme til valget i 2013.
Kommentarer