Kultur

Spændende billedkunst-udstilling på Hovedbiblioteket i Viborg

Foto: Viborg Bibliotekerne.

Fra mandag den 4. april kan kunstinteresserede i Viborg og omegn opleve, hvordan Kulturskolens billedkunst-elever arbejder med kroppen som tema.

Kulturskolen Viborg fylder 50 år i 2022, og det bliver fejret med 50 små begivenheder i løbet af året. En af dem er en udstilling på Børnebiblioteket i Viborg under temaet ”Kropsaftryk”.

Elever på 10-15 år fra et af Kulturskolens billedhold har skabt 12 malerier, der tager udgangspunkt i kroppen som motiv, men ellers lader den kreative proces råde.

”Krop og kunst er ikke to adskilte verdner – kroppen er i fokus i kunsten som aldrig før”, fortæller billedkunstlærer, Kim Krone fra Kulturskolen.

Udstillingen henvender sig til alle billedkunst-interesserede og anbefales særligt til børn og unge, der er nysgerrige på, hvilke teknikker, man for eksempel kan lære som billedkunstelev på Kulturskolen.

Udstillingen kan opleves fra mandag d. 4. april og måneden ud i Børnebiblioteket på Hovedbiblioteket i Viborg.

Kommentarer