ANNONCE

En gammel æske med sølvsmykker eller bestik kan se ganske ensartet ud ved første øjekast. En halskæde skinner, gaflerne ligner sølv, og lysestagerne har måske stået i familien i flere generationer. Alligevel kan der være stor forskel på, hvad genstandene faktisk består af – og dermed også på deres materialeværdi.

Derfor fortæller aktuelle sølvpriser ikke hele historien. Før en pris pr. gram bliver relevant, skal man vide, om man står med sterling sølv, dansk tretårnet sølv eller blot en forsølvet genstand.

Et lille stempel kan være det første sted at lede efter svaret.

Sterling, tretårnet og pletsølv er ikke det samme

Betegnelsen sterling sølv bruges om en legering med 92,5 procent rent sølv. Derfor vil man ofte støde på stemplet 925 på smykker og andre genstande af sterling.

Dansk tretårnet sølv har en lavere lødighed. Det indeholder 83 procent rent sølv og forbindes især med ældre dansk sølvtøj. Det velkendte mærke med tre tårne kan derfor være interessant at kigge efter, hvis bestikket eller andre sølvgenstande har været i familien længe.

Pletsølv er noget andet. Her er genstanden ikke fremstillet af massivt sølv, men har en forsølvet overflade på et andet grundmateriale. Den skal derfor ikke værdisættes på samme måde som eksempelvis sterling.

Stempler kan give et godt fingerpeg, men de bør ikke stå alene, hvis man er usikker. Mærker kan være slidte, og ældre genstande kan kræve mere erfaring at identificere korrekt.

Dagens pris skal passe til sølvets lødighed

Når man først kender typen, bliver prisoplysninger langt mere anvendelige. Hos Thorvalds Guld kan man følge sølvpriser i dag, hvor der blandt andet skelnes mellem forskellige sølvkvaliteter, og priserne løbende opdateres efter markedet.

Men selv med den aktuelle grampris ved hånden er det ikke altid muligt at beregne værdien præcist derhjemme.

Et gammelt stykke bestik kan eksempelvis bestå af mere end sølv alene. Knive kan have blade af et andet metal, og visse genstande kan indeholde fyld eller andre materialer. Den samlede vægt på køkkenvægten er derfor ikke nødvendigvis lig med den mængde sølv, der faktisk kan værdisættes.

Det samme princip gælder smykker med sten, perler eller dele af andre materialer. En professionel vurdering kan skelne mellem de forskellige elementer og fastslå lødigheden, hvis den ikke allerede er kendt.

Thorvalds Guld oplyser blandt andet, at de anvender stempelaflæsning, syretest og XRF-røntgen i forbindelse med vurdering af ædelmetaller.

Undersøg genstanden, før du kun ser på vægten

Materialeværdien er heller ikke nødvendigvis den eneste værdi, en gammel sølvgenstand kan have.

Et ældre stykke sølvtøj kan være interessant på grund af producent, design, alder eller sjældenhed. Har man genstande med særlige mærker eller et design, der virker usædvanligt, kan det derfor være fornuftigt at undersøge dem nærmere, inden de alene vurderes som sølv efter vægt.

Affektionsværdien er naturligvis en helt anden størrelse. Et arvet armbånd kan være økonomisk beskedent og samtidig være det sidste, man ønsker at sælge. Omvendt kan en kasse med bestik, der aldrig bliver brugt og ikke har nogen særlig personlig betydning, være lettere at tage stilling til.

En praktisk første sortering kan derfor være at skelne mellem smykker, massivt sølv, muligvis forsølvede genstande og ting, man af personlige grunde ønsker at beholde. Derefter kan stemplerne undersøges, og de genstande, der stadig er tvivl om, kan vurderes fagligt.

På den måde bliver en aktuel sølvpris ikke et tal, man ukritisk ganger med vægten af alt, der skinner. Den bliver i stedet et relevant sammenligningsgrundlag, når man først har fundet ud af, hvilken type sølv der faktisk ligger i smykkeskrinet eller skabet.