Samfund

Smuk og markant villa centralt i Møldrup med stort anneks

I denne harmoniske murermestervilla fra 1935 står de unikke detaljer i kø for at blive set, og her er tale om en bolig, der oser af sjæl og charme. Med en central beliggenhed i Møldrup ligger denne flot istandsatte villa.

Her hersker et godt naboskab og Møldrup er en god by med et stærkt sammenhold og et godt miljø til både børn og voksne. Der er pasning til de yngste, skole til og med 9. klasse, fitnesscenter, idrætsfaciliteter og et godt foreningsliv, der holdes byfest, og der er både indkøbsmuligheder, tandlæge og læge i byen.

Derudover er det en god pendlerby, da der er gode busforbindelser ud af byen og man når bl.a. Aalborg, Randers, Aarhus, Silkeborg, Herning og Holstebro inden for en times kørsel. Den omkringliggende natur byder på gode gå-, løbe- og cykelruter med banesti og flere skønne grønne friarealer i byen med bl.a. sansehave og æblelund m.m.

Villaen ligger på en overkommelig grund på 493 kvm, hvor der også er en garage med el-port og et istandsat anneks med lofter i kip og flisegulv, så drømmer du om at drive erhverv hjemmefra, indrette et atelier eller noget helt tredje, så er der gode muligheder for det. Her er endvidere en afdeling med sauna og bad.

Boligen har gennemgået en omfattende renovering i 2009 og 2015, og den fremstår indflytningsklar. Istandsættelsen er sket med stor respekt for den oprindelige stil, og man har bl.a. beholdt de oprindelige døre, gerigter og fodlister m.m., hvilket er med til at skabe den skønne atmosfære.

Man bydes velkommen i en charmerende hall med en smuk trappe til førstesalen. Der er videre indgang til de to stuer en suite og det flotte Designa køkken. Bag køkkenet ligger et bryggers og badeværelse.

På førstesalen træder man op på et repos med indgang til et stort soveværelse med indbyggede skabe og synlige bjælker. Der er videre indgang til et område med kontorplads og indgang til et badeværelse og 2 værelser.

Udenfor er anlagt en vestvendt og solrig have, der primært består af græsplæne og belægningssten. Denne villa er til jer, der kan lide en bolig med sjæl og charme og god plads til familieliv.

Se mere om boligen her.

Kommentarer