Skals

Skals efterskole indsamler penge til KidsAid

Arkivfoto: Skals Efterskole

Skals Efterskoles internationale projektklasse – SIP klassen – er igen i gang med nye indsamlinger til at donere. Skals Efterskole har de sidste par år samlet penge ind til Danmarks Indsamlingen, hvor skolen formåede at samle flest penge ind.

I år vil SIP klassen dog gøre tingene anderledes og har planlagt nogle nye projekter.

– Vores ide kom, ved at eleverne fra de forrige år har samlet penge ind til Danmarks Indsamling, hvor Skals altid har samlet flest penge ind. I forhold til de sidste par år, hvor det har handlet meget om Danmarks Indsamling, føler vi at der ikke altid behøver at blive penge indblandet som fokusområde, før at man kan gøre en indsats, udtaler Kirstine Noes fra projektklassen.

Læs også artiklen: Efterskoleelever slog rekord: Indsamlede 300.000 kroner

Klassen har et projekt kørende i samarbejde med Anders Rasmussen, som er en ung succesfuld tidligere elev fra Skals Efterskole, med eget firma, Anders Rasmussen Kreaturhandler A/S, som i det sidste par år kun er blevet større og større. Han medvirker i øjeblikket i en dokumentar på DR.

Eleverne arbejder for Anders Rasmussen, på Ravnstrup, som er ejet af Rosgaard A/S. Anders Rasmussen og Rosgaard donerer penge for arbejdet, som eleverne vil give videre til KidsAid. Arrangementet på Ravnstrup foregår den 30. november, hvor eleverne får uddelt nogle opgaver på gården.

KidsAid er en organisation som tager sig af syge børn og gør deres “sygdom hurtigere rask”. SIP klassen vil bruge noget af donationerne på at afholde arrangementer for indlagte børn, hvorefter overskuddet af vil bliver overrakt til KidsAid. Eleverne har taget kontakt til forskellige hospitaler og sygehuse, hvor de har tilbudt deres hjælp til arrangementer omhandlende jul, så syge unge/børn også får julehygge.

Læs mere om KidsAid her.

Kommentarer