Bjerringbro

ROS-holdet indviede nye baner hos StarPetanque

ROS-holdet fik lov til at indvie de tre nye petanquebaner på Enggården i Bjerringbro.

Der var ændret lidt på reglerne til denne lektion i pentanque hvor der både skulle løbes inden man måtte kaste en kugle, samt laves “sprællemænd” hvis man ikke kom til at ligge som etter.

ROS-holdet var efterfølgende meget taknemmelige for Helle, John og Peter fra Starpetanque, der formåede at gøre sporten interessant med deres store engagement.

ROS (Rund Og Sund) udbydes af Børn og Unge på Regionshospital Viborg, Hospitalsenhed Midt i samarbejde med Viborg, Skive og Silkeborg kommuner samt Viborg Idrætsråd, og er et tilbud til børn med overvægt, hvor også resten af familien inddrages.

En central del af ROS er de ugentlige idrætsaktiviteter, hvor tilbuddene i kommunens mange medlemsforeninger vises frem for målgruppen. Forløbet indeholder blandt andet diverse undersøgelser, kostplaner og motiverende samtaler.

Målet er at børnene efterfølgende finder en eller flere idrætsaktiviteter særligt interessante og derfor bliver aktive i en idrætsforening.

Kommentarer