Samfund

Plads til flere læseheste i Viborg

Arkivfoto

Ser man på folkebibliotekernes udlån af bøger, er der markante forskelle på tværs af kommunerne – selv når der tages højde for indbyggertal.

Gentofte Kommune lader til at huse landets største læseheste. I hvert fald hvis man ser på folkebibliotekernes udlån af bøger. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, der dækker 2015.

For hver gang der bor 1.000 indbyggere i kommunen, udlånes 21.302 bøger – eller det der svarer til lidt mere end 21 bøger pr. indbygger i gennemsnit i løbet af året. Dermed er Gentofte den kommune i landet, hvor relativt flest bøger udlånes.

Viborg kommune ligger lunt i midten af skalaen med 7.612 udlån per 1.000 indbyggere – altså hvad det svarer til lidt mere end 7 bøger pr. indbygger i gennemsnit i løbet af et år.

De store forskelle skyldes dog ikke nødvendigvis bøgernes tilgængelighed. For eksempel har bibliotekerne i Gentofte Kommune en bestand på 5.096 bøger pr. 1.000 indbyggere, mens tallet i Viborg er 3.479 bøger pr. 1.000 indbyggere.

I Gentofte Kommune blev hver bog i gennemsnit udlånt lidt oftere end fire gange i løbet af 2015, mens bøgerne i Viborg Kommune kun blev udlånt lidt mere end to gange i løbet af 2015.

Alle tallene i artiklen er baseret på nøgletal for folkebibliotekerne i 2015.

Kommentarer