Overså vigepligt ved Hobro Landevej
En 18-årig kvindelig bilist overså sin vigepligt, da hun lørdag klokken 11.15 kom kørende ad Vorningvej mod Hobro Landevej. Da hendes bil stak næsen ud på Hobro Landevej kolliderede den med en anden bil, ført af en 20-årig kvinde fra Randers. Den 20-årige blev kørt på skadestuen, men var ikke kommet alvorligt til skade. Den 18-årige sigtes nu for at overtræde vigepligten.
Kommentarer