Outdoor aktivitetsdag i støbeskeen

Flere af kommunens foreninger er i samarbejde med DGI, Viborg Trail Arena, Viborg Kommune og Viborg Idrætsråd i fuld gang med at arrangere endnu en fed outdoor aktivitetsdag på Søndermølle lørdag den 5. maj.
Naturen er den mest populære arena for idrætsaktivitetet iblandt voksne. Derfor ønskes, at styrke de foreninger, der laver aktiviteter i det fri, og at fremme synligheden og muligheden for at få endnu flere aktive i de foreninger, der deltager i aktivitetsdage på Søndermølle.
En aktivitetsdag er en dag, hvor foreninger viser hvad de kan. Dagen er som udgangspunkt gratis for deltagerne, som er kommunens borgere. Det betyder at deltagerne kan prøve en eller flere aktiviteter på dagen, og kan komme og gå, som de har lyst.
Sidste aktivitetsdag bød bl.a. på trailløb, vandring, MTB, orienteringsløb, klatring mm.
Det ønskes, at endnu flere foreninger vil deltage i aktivitetetsdagen, så hvis du som forening har noget, som du gerne vil byde ind med, – så er du velkommen til at kontakte breddeidrætskonsulent Pia Viller Arendt på pia@viborgidraetsraad.dk eller på tlf. nr. 3118 6316.
Kommentarer