Nyt signalanlæg og lukning af Slesvigsgade
Anlægsprojektet opstartes tirsdag den 10. oktober. Det er nødvendigt at spærre Vesterbrogade ved Fredensgade i perioden 10. oktober til 1. december 2017, mens krydset ombygges. Busserne og beboere ved Vesterbrogade 32-38 ledes dog igennem via en midlertidig bussluse.
Banegårds Allé spærres i vestgående retning i tidsrummet 9.30-14.30 i perioden 10.-12. oktober.
Signalanlægget forventes færdigt senest medio december 2017.
Der kan i forbindelse med anlægsprojektet forventes midlertidigt støjende og støvende aktiviteter.
Baggrund
Der er kø i rundkørslen ved Vesterbrogade/Banegårds Alle i myldretiderne. Presset på rundkørslen bliver kun større, når Banevejen og Midtbyens Gymnasium åbner. Rundkørslen skal derfor ombygges til et signalanlæg. Der kan opnås større kapacitet i et signalanlæg på grund af svingbanerne.
Slesvigsgade skal lukkes mod Vesterbrogade, da det giver mulighed for en længere venstresvingsbane til krydset med Indre Ringvej.
Kommentarer