Nyt nævn til Nævnenes Hus
Nævnenes Hus i Viborg har netop fået nævn nummer 16: Planklagenævnet, der skal behandle sager på planområdet som følge af regeringens modernisering af planloven.
– Med det nye Planklagenævn får vi et nævn, der skal koncentrere sig specifikt om spørgsmål i forhold til fysisk planlægning, og som derfor har stærke faglige forudsætninger for at skabe en balance mellem hensynet til vækst og udvikling og hensynet til natur og miljø i disse sager, sagde Erhvervsminister Brian Mikkelsen, da han fredag i sidste uge nedsatte det nye nævn.
Planklagenævnet skal erstatte det nu nedlagte Natur- og Miljøklagenævn. Etableringen af Planklagenævnet følger op på aftalen mellem regeringen, S og DF om “Danmark i bedre balance” fra juni 2016.
I spidsen for Planklagenævnet står Professor Carsten Munk Hansen som formand. Nævnets medlemmer derudover er:
- Landsdommer Peter Buhl
- Ole Pilgaard Andersen, lægt medlem
- Henrik Høegh, lægt medlem
- Philip Hahn-Petersen, lægt medlem
- Peter Thyssen, lægt medlem
- Trine Eide, sagkyndigt medlem
- Anders Richelsen, sagkyndigt medlem
- Susanne Ogstrup, sagkyndigt medlem
- Henrik Stjernholm, sagkyndigt medlem
- Helle Søeberg, sagkyndigt medlem
Kommentarer