Tapdrup

Ny sponsoraftale skal bidrage til forbedringer i lokal klub i Tapdrup

Udover Tapdrup Udeliv Tennisklub støtter energiselskabet OK omkring 2.400 klubber og foreninger i hele landet. Foto: Tapdrup Udeliv Tennisklub.

En ny sponsoraftale med energiselskabet OK gør det muligt at støtte Tapdrup Udeliv Tennisklub hver gang bilen tankes – helt uden at det koster ekstra

Hos Tapdrup Udeliv Tennisklub drømmer de, ifølge kasserer Tina Wigh, om at kunne investere i bedre toilet forhold, et nyt redskabsskur og en bålhytte – og netop disse ting skal den nye sponsoraftale med OK bidrage til at realisere. Tina glæder sig over aftalen, og hun fortæller, at de håber på, at mange bilister ønsker at støtte klubben ved at tanke hos OK.

Tina fortæller desuden om selve klubben, at de går meget op i at være en inkluderende klub, hvor alle kan være med uanset niveau.

”For os er selve spillet vigtigt, og det der med, at alle kan være med. Vi har faktisk noget, som vi kalder makkergaranti. Det betyder, at du ikke behøver at møde op med en makker, da der bliver lavet holdplaner, hvor du bliver sat sammen med andre”, fortæller Tina.

Hun fremhæver, at deres makkergaranti gør, at der bliver spillet på kryds og tværs, og at det bidrager til det gode fællesskab i klubben. Derudover fortæller hun også, at klubben ofte har besøg af dagplejer, børnehaver og efterskoler, som låner deres faciliteter til at have idrætstimer. På den måde fungerer klubben som et samlingssted, hvorfor de virkelig ønsker at skabe rigtig gode rammer.

OK (og Brugsen) udbetaler pengene

Det er OK’s kunder, der har sparet pengene op til foreningerne ved at tanke på deres OK-kort eller via OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet. 

Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt 15 øre kan altså gå foreningernes vej, hver gang der bliver tanket en enkelt liter.

Flere end 2400 små og store klubber og foreninger over hele landet har en sponsoraftale med OK.

Kommentarer