Viborg By

En ny samlet fortælling om den dramatiske Danmarkshistorie i Viborg

Arkivfoto

Domkirkekvarteret i Viborg har med de enestående kvaliteter og sin historiske betydning et åbenlyst udviklingspotentiale.

Mandag den 23. oktober 2017 holdt Viborg Kommune sammen med Viborg Domsogns Menighedsråd en borgerworkshop om rammeplanen for byrum og pladser i Domkirkekvarteret på Sognegården. Rammeplanen skal danne grundlag for en kommende fondsansøgning.

12 workshopgrupper drøftede muligheder for den fremtidige udformning af Gammeltorv, Margretheplænen og Stænderpladsen. Workshoppen blev afsluttet med en fælles opsamling. Du kan se opsamlingen fra borgerworkshoppen her.

Visionen – et kulturelt kraftcenter

De mange aktører i Domkirkekvarteret har sammen sat sig et mål om at etablere et kulturelt kraftcenter. Dette skal ske ved at samle områdets seværdigheder til én fælles attraktion på internationalt niveau. Målet er at etablere en samlet attraktion, der ligger blandt de 50 mest besøgte attraktioner i Danmark.

Se videofilm: Mød aktørerne og hør dem fortælle om baggrund og visioner.

Fælles præsentationsmateriale

Visionen for udvikling af Domkirkekvarteret, de enkelte projekter og deres aktører er samlet i en fælles præsentation kaldet Vision Helhedsplan for Domkirkekvarteret i Viborg. Præsentationen giver et billede af potentialet i Domkirkekvarteret og fungerer blandt andet som grundlag for at søge fondsmidler til realisering af helhedsplanen.

Realiseringen af Vision Helhedsplan for Domkirkekvarteret i Viborg er et langsigtet arbejde. Målet er at færdiggøre projekterne i fællesskab til Reformationsjubilæet i 2026.

Kommentarer