Ny afdelingsleder hos Revas i Viborg
50-årige Gert Schandorff er ansat som ny afdelingsleder hos Revas med tiltrædelse den 1. september 2018.
Gert Schandorff kommer fra en stilling som afdelingsleder ved Beskæftigelsesafdelingen i Herning Kommune. Han er uddannet produktionsingeniør og diplomleder med flere års erfaring som leder i både privat og offentligt regi.
Gert Schandorff bor i Herning og blev valgt til stillingen blandt 23 ansøgere.
Chef for Byggeri og Miljø Niels Eriksen, der er fungerende leder af Revas, siger:
– Jeg glæder mig meget til samarbejdet med Gert Schandorff, og jeg er sikker på, at vi får en kompetent og erfaren leder, der sammen med medarbejderne på Revas fortsat kan medvirke til at skabe gode affaldsløsninger til gavn for borgere og virksomhederne i Viborg Kommune.
Kommentarer