Samfund

Nedbør medfører udfordringer med klipning af boldbaner

Arkivfoto

Vi oplever i øjeblikket store mængder nedbør i Danmark. Dette rammer også boldbanerne i Viborg Kommune.

Som følge af de store mængder vand, er der i øjeblikket meget våde og bløde boldbaner. Dette gør det meget besværligt at klippe græsset uden, at beskadige banerne.

Klubberne vil derfor opleve, at vi springer flere af banerne over og de derfor ikke bliver klippet – Dette er uheldigt da det medfører længere græs og mere afklip efterfølgende.

Kommunen kan desværre ikke sikre bedre forhold medmindre der kommer en længere periode med tørvejr. Viborg Kommune håber på klubbernes forståelse.

Kommentarer