Bjerringbro

Mercantec fortsætter med industritekniker-uddannelsen i Bjerringbro

Arkivfoto: Mercantec Viborg

Det er med glæde, at KnowHowZ laver dette lille portræt af industriteknikeruddannelsen. Mercantec har nemlig offentliggjort, at de fortsætter med uddannelsen i KnowHowZ – også efter 2019.

En stolt Frits Nyvang fra Mercantec fortæller om Danmarks mest hemmelige uddannelse. Industritekniker uddannelsen hos Mercantec i KnowHowZ-lokalerne. Tidligere kendt som maskinarbejderuddannelsen.

– Jeg har undervist i to et halvt år her i KnowHowZ og vi er glade for at være her, men jeg vil være endnu mere glad, hvis de unge mennesker indser hvilken fortræffelig uddannelse det er. Nemlig en uddannelse der åbner mange døre fortæller Frits Nyvang.

Pladsgaranti og 3D-print

Der er pladsgaranti og løn under uddannelsen. Det betyder ikke bare penge i lommen for de unge, men også praktisk erfaring, som de kan tage med sig videre.

– Vi uddanner dem til at udføre et stykke arbejde. Og det foregår ikke altid på skolebænken. Det foregår oftest ude i virksomhederne og der er efterspørgsel på de unge. Derfor er der pladsgaranti, siger Frits og fortsætter, – når de er her, har vi jo alt hvad de skal bruge. Og det er da ingen hemmelighed at CNC værkstedet og CAD med vores nyeste 3D-printer er noget der imponerer vores elever.

– Som du kan se i filmen ovenover er det en spændende uddannelse. Den tager 4 år og giver blandt andet mulighed for at videreuddanne sig til ingeniør.

Du kan se mere om uddannelsen her

Kommentarer