Debatindlæg af af Mette Nielsen (S), byrådsmedlem i Viborg Byråd og folketingskandidat.

Signalet fra vores statsminister den anden dag var fyldt med alvor og håb. Forstået på den måde, at vi alle endnu skal passe på. Men at der også er lys forude, hvis det udvikler sig, som man håber på.

Hvorfor signalere både alvor og håb på en og samme tid? Jo, der er ingen tvivl om, at den situation vi står i lige nu er ”smertelig” for os alle – på hver vores måde. Nogen er revet ud af deres hverdag, og må gå i skole eller arbejde hjemme fra for at undgå smittespredning, andre er hjemme, fordi de er i risikogruppen, mens der er mange, som ikke kan se deres børn og ikke mindst børnebørn, og børn kan ikke se deres forældre eller bedsteforældre. På den menneskelige konto er der meget på spil. Handler det om dage, uger eller måske måneder. Uvisheden er en svær størrelse.

For vores private erhvervsliv og vores selvstændige er det en ”stormfuld sejlads” – for sigtbarheden er ”dårlig”. Hvor lange varer det? – før de enkelte virksomheder kan komme op i  enten lidt eller fuldt gear igen? Hele situationen er naturligvis en stor udfordring for både små, mellemstore og store virksomheder. Der er lavet forskellige hjælpepakker, og nogen vil undervejs blive rettet til for at understøtte bedst muligt. Men vi skal huske på, at der er mennesker som HAR mistet deres job, og hvor fremtiden er uvis, og hvor økonomien kan være meget presset eller direkte håbløs. En ældre dame sagde engang til mig: Du skal huske på: Når krybben er tom – så bides hestene. Så denne situation kan få store menneskelige konsekvenser. For enkelte personer, familier, virksomheder – og for vores samfund.

Jeg er sikker på, at Statsministerens budskab forleden skal signalere lys for enden af tunnelen, så vi ikke mister håbet og modet. Både som enkeltpersoner og i forhold til vores erhvervsliv. Vi skal holde ud, før vi gradvist kan komme tilbage til den hverdag, som vi kender. Og når det er nævnt, så skal vi huske på, at den hverdag, som vi kendte i årets første måneder, aldrig bliver  den samme igen. Meget vil være forandret i tiden, der kommer.

På positiv siden tror jeg, at det er gået op for de fleste, at en hel del kan løses på en ny måde. Meget kan løses via teknologi – selv om det er ”på en anden måde”. Efter noget diskussion frem og tilbage, viste det sig også, at det for byrådet kunne lykkedes at holde et demokratisk byrådsmøde online med hele byrådet som deltagere. Mon ikke der i fremtiden kan ligge et kørselsrationale i kommunen generelt, så nogen møder i hverdagen kan afvikles via skærm, og pengene derved kan blive i kommunekassen? Jeg tror det.

På negativ siden vil jeg nævne, at der er nogen velfærdsløfter, som blev givet under nogen andre forudsætninger, efter den nye regering tiltrådte, som må justeres efter det her.

Det glæder mig når statsministeren til alle spørgsmålene om ”Hvad koster det?” og ”Må vi se regnestykket?” svarer klart og tydeligt: Man kan ikke sætte pris på et menneskeliv, og det handler om, at færrest muligt skal dø af Corona. Alle mennesker er i den udtalelse lige meget værd. Sådan en statsminister bør vi alle være stolte af. Og når det er nævnt, så glæder jeg mig endnu engang over den opbakning og handlekraft, der er på tværs af partierne på Christiansborg. Det samarbejde er jeg sikker vil fortsætte fremadrettet. Sådan bør det være nationalt og lokalt, det er sagen det handler om! Hver gang.