Kultur

Lørdagskoncert på Skakbrættet

Oplev koret Queens of Semitones, der lørdag den 30. april synger maj ind med skønne harmonier og god musik på Hovedbiblioteket i Viborg.

Direkte oversat betyder Viborg-korets navn “Dronningerne af halvtoner”, og som navnet antyder, består den erfarne vokalgruppe udelukkende af kvinder. Genremæssigt spænder repertoiret fra swing og jazz til pop og klassisk.

De syv dronninger byder indenfor i et skatkammer af kendte og mindre kendte sange, hvor der er kælet for de lækre harmonier.

Der er fri entré til arrangementet som du kan opleve på Skakbrættet på Hovedbiblioteket i Viborg lørdag den 30. april kl. 11.00. Alle er velkomne.

 

Kommentarer