Landvindmøller: Hvad med krybestrøm, strømstøj og vagabonderende strøm?
Debatindlæg af Hans Tage Lund, Holmevej 24, 8830 Tjele
Det er velkendt, at vindmøller opstillet på land kan medføre betydelige gener for naboer – også udenfor den officielle naboopstillingsgrænse på 4 x møllehøjden, en grænse, som er den laveste afstand for landvindmøller i Europa.
På havet er naboafstanden 3000 m. – Efter dette skulle kystnære naboer således være mere eksponeret for gener fra vindmøller end naboer på land, hvad de selvfølgelig ikke er. Men dette er blot yderligere en af de mange irrationelle forhold knyttet til opstilling af møller på land – en havoverflade har tilsyneladende en større æstetisk værdi end et smukt landskab med dets flora og fauna.
De velkendte nabogener på land er skyggekast, lysglimt og støj, hvor især den lavfrekvente støj kan medføre store gener med betydelige sundhedsmæssige aspekter for borgerne. Dertil kommer de økonomiske aspekter med værdiforringelse af ejendomme selv langt væk fra den officielle nabogrænse.
Fænomenet krybestrøm, strømstøj, vagabonderende strøm(KSVS) er ikke ukendt.
I Danmark sker strømforsyningen fra transformatorer, hvor højspænding laves om til den normale lysnetsspænding på 240/400 Volt. Hvert hus forsynes med 4 ledninger, de 3 faser og een nul. Da nulfasen i transformatoren og nulfasen i huset (recipienten) begge er forbundet til jord, er der mulighed for jordstrømme i kredsløbet, hvor strømmen i princippet er ligeglad med, om den løber gennem ledninger eller jorden. Humuslag i jorden med højt indhold af kulstof har f. eks. en ledningsevne, der kan konkurrere med elektriske ledninger. Vores elektriske infrastruktur har derfor skabt en struktur, hvor store dele af returstrømmen kan gå gennem jorden.
Nyt er det imidlertid, at vandforsyningen kan elektrificeres via KSVS. Via jorden kan strømmen gå ind i vandledningerne, selvom disse er af PVC. I vandet kan måles spændinger op til 10 volt og i det frie rum elektriske felter på 30-80 MHz
I princippet kan alle strømkilder generere KSVS. Vindmøller har helt naturligt været under mistanke, men interessen for at undersøge denne sammenhæng har beklageligvis ikke været særlig stor
På Dansk Brøndejerforenings hjemmeside nævnes imidlertid nu et klassisk eksempel på en KSVS-ramt landejendom i Dronninglund, hvor vindmøller er årsag til KSVS via vandforsyningen.
Der er tale om en stor gård med mange søer og slagtesvin, hvor der længe har været problemer med unormal adfærd og øget dødelighed i besætningen samt ubehag i gårdens bolig.
Efter deres undersøgelser på ejendommen konkluderer en anerkendt uafhængig målervirksomhed (”Force Technology”) i samarbejde med en repræsentant fra Energistyrelsen, at KSVS på gården stammer fra de nærliggende vindmøller, der er placeret ca. 1100 meter fra gården, og som blev rejst for ca. 6 år siden.
I rapporten konstateres forhøjet elektrisk felt ved 30-80 MHz.
Målingerne blev foretaget med hovedafbryderen på gården slået fra og Konti scan El-kablet både i drift og ude af drift, hvilket ikke gjorde nogen forskel – Konti scan er den nationale strømforbindelse til Sverige, der passerer tæt forbi gården.
Der er efterhånden talrige eksempler på landejendomme, hvor grise og kreaturer har vægret sig ved at drikke dette elektrificerede vand, er blevet syge eller er døde. Beboerne kan også have tydelige gener ved at drikke vandet, men nogle er mere
følsomme end andre.
En repræsentant for landbruget har for nylig udtalt, at der skønnes at være henved 500 ejendomme på landsplan, der er mere eller mindre ramt. En svinekonsulent fra Kolding Landboforening har således været tilkaldt til ca. 200 landbrug med disse problemer.
Der er således al mulig grund til at tro, at vi med de nuværende ca. 4300 landbaserede vindmøller, opstillet med korte naboafstande, har at gøre med et alvorligt nationalt problem, der angår både menneskers og dyrs trivsel.
Konklusionen må være:
- Totalt stop for yderligere opførelse af vindmøller på land.
- Påbud til kommunerne om omgående indstilling af igangværende mølleprojekter.
- KSVS undersøgelser ved eksisterende vindmøller og den lokale vandforsyning. Man bør her vise samme ihærdighed, som man hidtil har vist, når det drejer sig om pesticider i grundvandet.
Vindmølleindustrien og energiselskaberne bør i egen interesse være primus motorer i at promovere ovenstående tiltag.
Kilde: Dansk Brøndejerforeningens hjemmeside: db-forening.dk (21.06.2019) og Ingeniørens hjemmeside: ing.dk (28.06.2019)
Kommentarer