Landbetjenten takker af efter 19 år
Kjeld Jensen har været landbetjent i Bjerringbro siden 1998, men fra den 2. oktober sidder han på politigården i Viborg og arbejder med særlovsregler.
Det er en større omlægning af personalestrukturen indenfor politiet, der har betydet, at man hos Midt- og Vestjyllands Politi har nedlagt seks landpolitistillinger, hvoraf Bjerringbro altså er den ene.
I de sidste mange år har kontoret ligget i Gudenåhuset, men tidligere har landbetjenten holdt til i det gamle posthus på Rossensgade samt på Nørregade.
Oprindeligt udgjorde politistationen en lille fuldbemandet enhed med to betjente og en kontorassistent, og man havde masser af kontakt med lokalbefolkningen gennem opgaver med udstedelse af pas, udlejning af prøvenummerplader samt mange andre ekspeditionsopgaver.
Kommentarer