Bolig

Kun et stenkast fra skoven: 74 arkitekttegnede gårdhavehuse opføres i Hald Ege

Partner i Pilea Estate, Daniel Høj på grunden i Hald Ege. Foto: Surenth Puvanarajah.

I det smukke område Hald Ege ved Viborg, blot et stenkast fra Hald Egeskov, opføres 74 unikke, arkitekttegnede gårdhavehuse. De første spadestik til projektet på Egeskovvej er allerede taget og interessen for det skovnære og unikke boligprojekt har allerede vist sig fra lokale boligkøbere. 

Med Hald Egeskovs træer knejsende i baggrunden og med nem adgang til både søer, naturskønne løberuter og i kort af afstand til Viborg by bygges i løbet af 2022 et spændende nyt boligområde i Hald Ege. Bag projektet står finansvirksomheden Pilea Estate, en lokal investorkreds og Laban Arkitekter. 

På det 7 hektar store og hidtil ubebyggede område ved Egeskovvej 1 er de første spadestik til gårdhavehusene allerede taget, og interessen fra mulige købere har da også vist sig.

Der er allerede stor interesse for projektet. Vi oplever en generel efterspørgsel på boliger i og nær naturskønne områder, og her er Hald Ege, som alle lokale ved, et fantastisk bud på den perfekte beliggenhed. Det er et fantastisk område i rivende udvikling, som kan byde på et væld af naturskønne oplevelser for børnefamilier og samtidig er der blot 5 km. til Viborg centrum og dermed let adgang til alt, hvad byen har at byde på,” lyder det fra partner i Pilea Estate, Daniel Høj. 

En ny type boliger af højeste kvalitet

De 74 gårdhavehuse er unikke i sit udtryk og ikke en type, man ellers finder i Viborg-området. I designet af husene har man ligeledes taget højde for, at husene skal indgå i naturlig tråd med den fantastiske Hald Egeskov, hvilket blandt andet sikres gennem materialevalget.  

”Som boligtype fremstår gårdhavehuset som en smuk og unik bolig, der blander det bedste fra rækkehuset og den fritstående villa. Der er derfor tale om en særlig unik type huse, som vi faktisk ikke har i Viborg eller omegn i dag. Det har været vigtigt for os, at husenes fremtoning kommer til at komplementere omgivelserne. For eksempel vil ydervæggene blive udført i vedligeholdelsesfri træbeklædning, bl.a. med materialet burned wood, som giver husene en helt særlig karakter og kommer til at spille utroligt godt op mod det grønne løv,” forklarer Daniel Høj om det kommende byggeri.

Gårdhavehusene bliver udbudt som ejerboliger gennem Nybolig Viborg i et prisleje fra 2.995.000, -.

”Når vi opfører boligprojekter, har vi altid en interesseliste til alle dem, som gerne vil høre mere om projektet løbende, men som måske ikke er helt klar til at købe lige nu. Den liste kan man allerede nu skrive sig op til på vores hjemmeside egeskov-parken.dk, hvor man også inden længe kan se flere billeder fra området, se plantegninger og mere info om projektet, ligesom man får besked om åbent hus,” oplyser Daniel Høj.

Lignende boligprojekt solgt på rekordtid i Silkeborg

Det er ikke første gang at Laban Arkitekter og Pilea Estate samarbejder om nye naturskønne boliger. Området Christinedalen ved Silkeborg er i øjeblikket under opførsel, men her er alle gårdhavehusene allerede solgt, godt 3 måneder før de første huse står indflytningsklar.

”Desværre havde vi i Silkeborg kun plads til 24 gårdhavehuse i projektet Christinedalen. I Hald Ege får vi lov at bygge lidt flere, og det forventer vi os meget af. Med den interesse, vi så i Silkeborg, er vi glade for at flere købere nu får muligheden for at få fat i et af de populære huse,” siger Daniel Høj.

Kommentarer