Samfund

Kør trygt hjem med Midttrafiks natbusser

Illustration: Midttrafik.

Midttrafik indsætter særlige julenatbusser i alle weekender op til jul. Natbuskørslen starter på fredag 19. november i Randers og Aarhus. Og fra næste fredag vil det også være muligt at springe på en natbus i Viborg, Silkeborg, Herning, Horsens, Hedensted og Ringkøbing. Husk at der er dobbelt-op på prisen i en natbus.

Hvem kører hjem fra julefrokosten? Sten-saks-papir er overflødigt – det gør Midttrafik. I alle weekender op til jul bliver der indsat særlige julenatbusser for at køre kunderne sikkert hjem efter julens fester.

Borgere i Randers og Aarhus kan allerede stige på natbusserne fra på fredag 19. november. I Viborg, Silkeborg, Herning, Horsens, Hedensted og Ringkøbing vil der være julenatbusser fra fredag 26. november.

Gode råd, når du skal med natbussen:

  • Find din natbus på rejseplanen.dk
  • Køb din billet i Midttrafik app eller brug dit rejsekort (I Holstebro kan du køre gratis)
  • Det koster dobbeltpris at køre med natbus
  • Har du rejsekort, trækkes der automatisk et tillæg på 20 kr.
  • Har du pendlerkort, skal du tilkøbe en enkeltbillet
  • Har du Ungdomskort, skal du tilkøbe en børnebillet
  • Mød op ved stoppestedet i god tid
  • Hav din billet klar ved indstigning i bussen
  • Vis hensyn til andre kunder

 

Kommentarer