Møldrup

Klejtrup har det meste – og nu har de også et friluftsbad

Se billedserie Tre bestyrelsesmedlemmer med Jog Pugholm i midten ’klippede’ snoren ved indvielsen af det nye friluftsbad i Klejtrup. Bagefter var et børnenes tur til at prøve vandrutsjebanen af. Foto: Gitte Hagsholm. Se flere billeder i galleriet

Selvom badesæsonen – så godt og vel endda – er gået på hæld, så fejrede Klejtrupborgerne lørdag indvielsen af byens nye friluftsbad, som starter sin første sæson med vinterbadning.

Lørdag den 12. oktober blev Klejtrup Friluftsbad indviet med over 300 fremmødte borgere.

Jon Pugholm holdt indvielsestalen, som blev afsluttet med et rungende og trefoldigt leve for byens nye friluftsbad.

Herefter tog formanden sammen med to andre bestyrelselsesmedlemmer den første tur ned ad vandrutsjebanen og ’klippede’ ved samme lejlighed snoren for at markere indvielsen. Herefter blev badet lynhurtigt fyldt med børn den havde stået op hoppet længe langs bassinkanten for at komme i.

Badet er beliggende på Skårupvej 48, tæt ved Klejtrup Hallen og By- og legeparken.

Projektet er opført på rekordtid af frivillige og lokale håndværkere. Ud over de to bade er der opført en omklædningsbygning på 220 kvadratmeter

Byggeriet blev påbegyndt sidst i april – noget senere end oprindeligt planlagt. Man havde håbet at kunne indvie det til sæsonstart i maj.

Det blev i stedet i forbindelse med efterårsferien, hvor badet vil være åbent nogle dage med gratis adgang, og så planlægger man at holde vinterbadning hver lørdag klokken 10.00. Her er alle velkomne, og man kan bade hele vinteren frem til 1. maj 2020, hvor der for alvor kan tages hul på en ny sæson.

Friluftsbadet har kostet 5,5 millioner kroner, som er skaffet gennem forskellige fondsmidler, LAG-midler, lokale sponsorater og private bidrag samt et tilskud fra kommunen.

Badet er opvarmet med overskudsvarme fra et lokalt biogasanlæg og vil blive opvarmet til 29-30 grader.

Kommentarer