Karup

Karup har fået ny skoleleder

Privatfoto

Siden 1. juni i år har Dorthe Nørgaard Stilling været konstitueret skoleleder på Karup Skole. Fra 1. november er stillingen gjort permanent, og hun kan nu kalde sig skoleleder.

Dorthe Nørgaard Stilling kom til Karup skole i 2014 som pædagogisk leder og souschef. 1. juni trådte hun så til som konstitueret skoleleder, da tidligere skoleleder, Thomas Born Smidt, havde fået nyt job som skolechef i Holstebro Kommune.

46-årige Dorthe Nørgaard Stilling er ny skoleleder i Karup. Hun var i forvejen ansat på skolen. I 2014 kom hun til som pædagogisk leder og souschef.

Efterfølgende har kommunen haft stillingen slået op, ogDorthe Nørgaard Stilling blev valgt mellem 14 ansøgere.

Den nybagte skoleleder, som bor i Viborg, er uddannet fra seminariet i Haderslev. Før da uddannede hun sig som sygeplejerske og arbejdede en i årrække i psykiatrien.

Hun ar arbejdet som lærer i omkring 10 år, blandt andet på Europaskolen i Bruxelles og på Ulstrup Skole, inden hun i 2014 kom til Karup.

Karup Skole har pt. 320 børn fordelt på 0.-9. klassetrin, og skolen har knapt 50 ansatte.

Kommentarer