Debatindlæg af Mette Nielsen. Formand for Landdistriktsudvalget.

Dagene i december flyver afsted, og julen nærmer sig. Julen er for de fleste fyldt med glæde, forventning, hyggelige sammenkomster og fællesskab. Men i år er alting anderledes. Både når vi ser ud i verden, i Danmark og i Viborg Kommune. Coronaen er blusset op, og smittetallene har en voldsom fart på. 

For nogle uger siden lå vi på 800-1100 smittede pr. dag. Både i går og i dag har der været rekord. 3132 smittede i dag, og det er med udsigt til en yderligere stigning i smittetallet ifølge eksperterne.

Men julen er – hvert år – for nogen smertens tid. En tid hvor tanker og følelser kommer tæt på, hvis du har mistet nogen, som stod dit hjerte nær, og som havde en særlig betydning for dig. Julen er fyldt med følelser og minder om alt det, som ikke er, eller ikke var.

I år bliver vi alle sammen nødt til at tage stilling til, hvor vigtigt det er, om vi holder vores jul som forventet. Alle bør vi hver især overveje, om julen skal holdes som planlagt, og om alle i familien i givet fald vil kunne “klare” sammenkomsten – og være her næste år.

Derudover bør vi huske på, at der er et særligt pres på de unge, om at de skal begrænse deres kontakter. Derfor er det en god ide, at huske på, at vi alle sammen er rollemodeller for de unge. Det er ikke det vi siger, men det vi gør ”der afspejler sig” i de unge menneskers adfærd.

Udover mødet med Coronaen kan der være andre udfordringer i forbindelse med julen. Måske har sygdom og dødsfald været noget, som du har måttet stifte bekendtskab med, så du går julen i møde med sorgen som følgesvend. For andre kan det være en skilsmisse eller hverdagens ensomhed, som også bliver en del af julen. Alt det kan hverken materialisme eller fine gaver i fint papir ikke ”kurere”.

Derfor skal vi huske på, at give plads til, at der er mange måder, at komme gennem julen på. For en del er det heller ikke selvfølgeligt, at have penge til hverken julemad eller gaver til sine egne børn.

Jeg har i en del år, mens jeg har været politiker, været inviteret med ned i mødrehjælpen til julehjælpsuddelingen i Viborg. Det har berørt mig dybt hvert eneste år, når jeg har set både tårer og taknemmelighed i øjnene på dem, som skulle hente deres julehjælp. Der er ingen tvivl om, at der på sådan en dag falder en stor sten fra julehjælpsmodtagernes hjerte.

Hvert eneste år til jul kommer jeg til at tænke på Søren Bruuns citat: Ingen bør gå i skole, på arbejde eller i hundene uden at have nogen at kysse farvel.

En talemåde siger: Ensomhed er et godt sted at besøge, men et trist sted at slå sig ned. En anden talemåde siger: At sorgens fugle ikke skal bygge rede i dit hår.

At have et rigt og et stærkt samfund forpligter. Til at give plads. Til at tænke sig om. Til at række ud. Til at byde ind. For julen er hjerternes fest – og vi skal flest mulige af os – være her igen næste år!