Sundstrup

Johanne fra Sundstrup er udtaget til DGI Verdensholdet

Viborg har fået et lokal talent med på DGI Verdensholdet. Fremsendt foto Billede fra en workshops på verdensturneen i 2017

Der var rekord stor deltagelse til udtagelsen til DGI Verdensholdet, hvor 170 gymnaster kæmpede om de 28 pladser. Niveauet var højt og gymnasterne var igennem 3 udtagelsesrunder, hvor gruppen løbende blev reduceret. Der er nu 28 tilbage og denne gang gik tre af pladserne til gymnaster fra Midtjylland. Johanne fra Sundstrup ved Skals er én af dem.

20-årige Johanne Hessellund fra Sundstrup ved Skals er én af de tre midtjyder, som sammen med 25 andre gymnaster fra hele landet er udtaget til DGI Verdensholdet.

Hun glæder sig til at få “den vildeste tænkelige oplevelse i sit liv”, sammen med det hun håber, bliver nogen af hendes bedste venner.

– Jeg har drømt om at komme på Verdensholdet siden jeg så NDPT 7’s pigeserie med parykker, og jeg glæder sig til at blive udfordret, være en del af den proces verdensholdet er, besøge nye lande, opleve spændene nye kulturer og formidle fortæller hun.

En drøm at blive udtaget

En af dem Johanne kommer til at tilbringe meget tid sammen med er 22-årige Ida Kjær Andersen fra Nørre Snede.

Ida har også store forventninger, og hun forventer at udvikle sig personligt i forhold til at være sammen med så mange mennesker og agere i en så stor gruppe i så lang tid. Samtidig forventer hun at få en større kulturel forståelse, samt forståelse for de forskelle, der er i verden grundet kulturer, muligheder med mere.

Sidst men ikke mindst forventer hun at få helt unikke oplevelser, både med mennesker hun kender og nogle hun ikke kender. For Ida har det været en drøm at komme på holdet siden 4. klasse.

Mødet med verden

Tredie midtjyske medlem af truppen er 22-årige Mads Lang. Han er opvokset i Herning, bor nu i Skjern og er lærer på Ølgod Efterskole.

Han forventer med sine egne ord “et chok efter mødet med verden, dets befolkning og deres forskellige kulturer, som vil presse ham til at lære mere om sig selv.”

– Efter at have brugt størstedelen af sit liv i trygge Danmark, bliver det fedt at komme ud af sin komfort zone, samtidig med at man kan få nye og unikke venner, som er med til at gøre det til en god oplevelse, siger han.

En af de ting Mads glæder sig til er udviklingen og processen i at skabe i fantastisk opvisningensprogram, sammen med et kompetent trænerteam og holdkammerater, som man har det trygt sammen med. Holdet indeholder alt det Mads elsker ved gymnastikken.

Allerede i fredags  23. februar mødte de tre gymnaster ind til den første weekendentræning sammen med de andre 25 nyudtagede verdensholdsgymnaster.

Fra 1. marts er det muligt at købe billetter til showet NAMUH som rejser rundt i Danmark i september 2018.

Billetter kan købes på billetten.dk

Kommentarer