Hvem tør du stole på ?
Af Kurt Mosgaard, Venstre
Det kan være vanskeligt at gennemskue klimasagen. Det fyger med en blanding af fakta, gætterier og usandheder. Sagen er vigtig, for vores fælles klode kan være i fare – og dermed vores børns fremtid. Hvad er rigtigt? Hvem kan vi stole på?
Her i landet og i Viborg kommune er der flere selvudnævnte eksperter, som gerne bidrager offentligt med deres holdninger til klimaudfordringer. De mener ofte, at der ikke er grund til alarm eller handling. Også udlandet og USA har selvudnævnte eksperter – bl.a. præsident Trump.
På den anden side står FNs Klimapanel med en række internationale eksperter, deriblandt flere danske professorer. De advarer om temperaturstigninger på verdensplan, der vil medføre klimaforandringer, afsmeltning af Arktis, forhøjet vandstand, mere ustabilt vejr – og det der er værre. Eksperternes vurderinger bekræftes af en mængde data og den faktiske udvikling, og det er den direkte årsag til FNs klima-konferencer, hvor COP 30 netop nu gennemføres i Brasilien med dansk deltagelse.
I Viborg kommune vedtog vi en klimaplan i 2022. Klimaplanen fastlægger vores mål for borgerne i Viborg kommunes bidrag til den fælles indsats imod klimaforandringer. Deriblandt anlæg med vedvarende energi som sol, vind og biogas. Ingenting er endnu gennemført, da processen er langstrakt med undersøgelser, borgermøder og høringer. Mange sten skal vendes. Her tæt på kommunalvalget er der kandidater, som vil stoppe indsatsen. Der er andre, som vil fortsætte indsatsen.
Hvem tør du stole på ?














Kommentarer