Bjerringbro

Bjerringbro-løver uddelte 43.500 kroner

Lions Bjerringbro har doneret 43.500 kroner – heraf 36.000 kroner til lokalområdet

Lions Bjerringbro har brugt overgangen til det nye år på at gøre status halvvejs i klubåret over alle de ansøgninger om støtte, som er modtaget.

– Vi har modtaget og behandlet 21 ansøgninger, hvor der som altid er nogle, der må skuffes med et nej, mens andre får ja til gavn og glæde rundt i foreningerne i lokalområdet samt internationalt. Samlet set har vi doneret 43.500 kroner, hvoraf de 36.000 kroner er gået til lokalområdet og 7.500 kroner er gået til internationale projekter, fortæller Mikael Krogh.

Donationerne fordeler sig sådan:

FDF Bjerringbro har modtaget 5000 kroner som tilskud til FDF Landslejr.

Bjerringbro Dykkerklub har modtaget 1000 kroner som tilskud til indkøb af udstyr.

Gullev Borgerforening har modtaget 3000 kroner som tilskud til renovering af Bystedet.

BAM har modtaget 5000 kroner som tilskud til trænerkurser.

DDS Spejderne i Rødkærsbro har modtaget 2500 kroner som tilskud til nye bænke og borde.

Sahl Kultur og Idrætsforening har modtaget 5000 kroner til foreningen.

Mødrehjælpen i Viborg har modtaget 1500 kroner som tilskud til uddeling af julehjælp.

Lions Bjerringbro støtter også fast 10 »løveunger« på Sri Lanka med 12.000 kroner årligt, som hjælper dem til at få en uddannelse og skabe sig en fremtid. Når en »løveunge« har forladt skolen, sendes de ud i livet, hvorefter Lions Bjerringbro overtager en ny »løveunge«.

Kommentarer