Hammershøj

Gassen er sikret, men stor usikkerhed om varmepriser

Sidste år holdt Hammershøj Fjernevarmeværk åbent hus for at vise det nye varmepumpeanlæg frem. Siden da er tiderne skiftet, og man står med helt nye udfordringer. Arkivfoto

Når Hammershøj Fjernvarmeværk i morgen onsdag 5. oktober holder den årlige generalforsamling, så vil det altovervejende tema være klimakrisen. Det forudser formand Flemming Kammersgård, som forventer, at mange vil møde op for at høre mere om situationen

Klimakrisen står højt på dagsordenen, når Hammershøj Fjernvarmeværk i morgen onsdag 5. oktober holder generalforsamling i forsamlingshuset.

Sådan lyder forventningen fra bestyrelsen i Hammershøj Fjernvarmeværk, som derfor har flyttet mødet til forsamlingshusets store sal.

– Vi har haft en mangeårig tradition for at afholde generalforsamlingen i skænkestuen, men i år kunne vi se, at generalforsamlingen ved Ørum Varmeværk (som fandt sted sidste uge 29. september, red) havde over 50 procent flere deltagere, så derfor har vi også en forventning om, at flere borgere end normalt vil dukke op vores generalforsamling i år, siger Flemming Kammersgård, formand for fjernvarmeværket.

Krisen kradser

Som følge af de kraftigt stigende energipriser på såvel gas som el hævede Hammershøj Fjernvarmeværk priserne på fjernvarme fra den 15. december 2021.Det har gjort ondt på mange af fjernvarmeværkets brugere, der tilmed er faldet uden for regeringens lovforslag om en varmecheck.

– Man fastsatte i reglerne, at et fjernvarmeværks gasforbrug skal ligge over 65 procent for at forbrugerne kan få en varmecheck. Vores andel var på skæringstidspunktet 64,8 procent, og derfor var vores brugere lige præcis ikke berettiget til tilskuddet. Det er jo en helt vanvittig regel, som ikke tager højde for hvilken prisstigning, brugerne har fået, påpeger Flemming Kammersgård, som mener, at den rigtige løsning ville være at slette afgiften på gas.

Som verden ser ud lige nu, kan han heller ikke love, at varmeprisen ikke stiger igen.

– Der er simpelthen så mange ubekendte faktorer, som spiller ind. En er gasprisen, som lige nu er stærkt påvirket af den verserende konflikt med Rusland. En anden er el, hvor prisen groft sagt ryger op og ned efter, hvordan vinden blæser.

Skruer på alle knapper

Hammershøj Fjernvarmeværk har med de seneste års investeringer i både solceller og varmepumpe et fleksibelt produktionsanlæg, hvor gasmotoren producerer både strøm og varme.

– Det betyder, at vi kan producere og sælge strøm, når prisen er høj og modsat, når prisen er lav, typisk om natten, så har vi tændt varmepumpen forklarer Flemming Kammersgård.

Prisudviklingen monitoreres døgnet rundt for at udnytte varmeværkets kapacitet optimalt, og produktionen planlægges nøje ud fra vejrprognoserne.

– Men ser vi ind i en meget kold vinter, så kan det påvirke vores muligheder for at justere, og vi kan i værste fald ende med at skulle producere al varme med gasmotoren, for at holde holde temperaturen oppe hos vores brugere, lyder det fra formanden, som samtidig understreger, at man ikke løber tør for gas.

– Det er fra øverste myndighed besluttet, at alle forsyninger til private hjem og offentlige institutioner er prioriteret, så ingen kommer til at fryse til vinter, siger han.

Han opfordrer dog til, at man alligevel følger anbefalingerne om at spare på varmen – og el for den sags skyld.

– Vi ved ikke, hvad vi ser ind i år 23/24, og jo mere vi sparer, jo længere holder ressourcerne, og dermed kan vi holde prisen nogenlunde i ro. Så det er klogt at agere ud fra den usikkerhed, påpeger FLemming Kammersgård.

Alle vil have fjernvarme

Mens det en lang årrække har været populært at installere alternative energikilder, som pillefyr og varmepumper med mere, i private hjem, så har den nuværende krise ændret situationen, og mange ønsker nu at blive tilkoblet fjernvarme. 

– I Hammershøj er næsten 98 procent af husstandene tilsluttet fjernvarmeværket, men vi har fået henvendelser fra både Vorning og Kvorning – og sågar Nørbæk og Fårup, som ønsker byerne tilsluttet Hammershøj Fjernvarmeværk, fortæller Flemming Kammersgård.

Det er er dog ikke realistisk lige nu, lyder meldingen.

– Kvorning og måske Vorning kunne teoretisk set godt lade sig gøre, men det er megadyrt at føre en ledning over så lang en afstand, og antallet af nye brugere vil slet ikke kunne opveje den investering; og vi vil ikke lade vores nuværende brugere betale for at få andre koblet på, siger formanden, som mener, at man fra statens side og EU burde finde midler til at støtte sådanne en investeringer.

Udsigterne for Nørbæk og Fårup er helt håbløse, tilføjer Flemming Kammersgård.

– Skulle man lave det tankeeksperiment, at vi kunne føre en ledning til Fårup over Nørbæk, så ville vi slet ikke kapacitet nok på varmeværket til at dække så mange flere husstande. Så er vi ude i nogle helt andre spekulationer, siger han.

Flemming Kammersgård fortæller, at Viborg Kommune forleden godkendte fjernvarmeprojektet for det kommende boligområde syd for Pilevej, hvor der er planlagt 16 udstykninger.

– Her fører vi rør ud, så snart vi kender de endelige placeringer af udstykninger og veje; og når vi kender leveringstid på materialer, men vi forventer at gå i gang med arbejdet til foråret, lyder vurderingen.

Alle er velkomne

Alle er velkomne til at deltage ved generalforsamlingen, som finder sted i morgen onsdag klokken 19.30 i Hammershøj forsamlingshus, hvor fjernvarmeværk er vært ved smørrebrød og noget at skylle efter med. 

Selve generalforsamlingen forventes at blive helt udramatisk, idet kun to er på valg, og de har begge meldt sig klar til en ny periode. 

– Vi har til gengæld, som nævnt, en forventning om, at mange møder op for at høre om den verserende energikrise, og så er der helt sikkert mange spørgsmål, som vi vil besvare efter bedste evne, lyder det fra Flemming Kammersgård. 

Kommentarer