Tjele

Fratrædelser i Tjele Lokalhistorisk Arkiv.

Børge Kronborg og Svend Håkon Jensen, fratræder deres stillinger hos Lokalhistorisk Arkiv i Ørum

Børge Kronborg og Svend Håkon Jensen har igen valgt at gå på pension – denne gang fra Lokalhistorisk Arkiv i Ørum med fratrædelse per 31. december 2016.

Begge har været ansat siden år 2002, hvor de i samarbejde med Arkivar Viggo Knudsen fik oprettet arbejdsgrupper, hvor Børge Kronborg tog sig af Mollerup området, medens Svend Håkon Jensen tog sig af Ørum området, materialet af arbejdet foreligger på Arkivet.

I 2006 indgik de et samarbejde med Viggo Knudsen om at dele arbejdet mellem sig, således at de modtog hver 1/3 del af den årlige løn. Viggo Knudsen døde i august 2012, og herefter har de to stået for ledelsen af Arkivet.

Begge har gjort et stort stykke arbejde på Arkivet, der er oprettet journalisering af mange arkivalier i et program ”Arkibas”, ligesom der foreligger omfattende udklipssamlinger, kopier af Kirkebøger og folketællinger samt realregistre på mikrofilm. Endvidere forefindes der registrering af et stort materiale af diverse billeder og lydoptagelser og andre data med tilknytning til Tjeleegnen, dens borgere, foreninger, virksomheder og institutioner i fortid og nutid.

Ligesom der forefindes gamle protokoller fra foreninger, samt slægtsbøger.

Arkivet er meget besøgt, ligesom der rettes henvendelse af personer som ønsker lidt hjælp til slægtsforskning og gamle billeder fra egnen.

Begge har stået for oprettelse af hjemmesiden ”Tjele Arkivet”, på denne kan man finde frem til mange fortællinger og historier fra egnen.

Arkivet fik i 2015 en del materiale fra Knud Erik Riisager, Hammershøj som havde oparbejdet en rigtig stor samling af materiale fra området i Hammershøj.

Arkivet fik i år 2013 tilladelse til inddragelse af den gamle garage, dette arbejde blev udført i 2014, og man har fornydelig fået godkendt at lokalerne fra det gamle Teorilokale som en kørelærer har haft kan inddrages under Arkivet. Men vi skal først have lavet et hul gennem muren. Så til foråret forventer man afholdt en indvielse.

Arkivet vil afholde en reception den 17. januar 2017, hvor der vil blive mulighed for at tage afsked med begge personer.

Kommentarer