Ørum

Fodboldskole med masser af vand i Ørum

Lokale brandmænd besøgte Foulum IF’s fodboldskole i Ørum uge 31. Med sig havde de brandslanger og masser af sjov til fodbold-eleverne. Fremsendt foto

Trods ringe tilslutning melder Foulum IF om et godt forløb til fodboldskolen uge 31.

En supergod uge med glade fodboldbørn, lyder leder Ina Borups evaluering af fodboldskolen i Foulum IF, som blev afholdt på banerne i Ørum i uge 31.

Opbakningen var desværre ikke så god, som tidligere år – faktisk var den så sløj, at det i øjeblikket overvejes om Foulum IF skal være værter for en fodboldskole næste år.

Heldigvis kastede disse overvejelser ingen skygger over dette års fodboldskole, hvor de deltagende børn gik til makronerne med boldøvelser på banerne ved Tjelecentret i Ørum.

Således heller ikke fredagens faste indslag: Et vådt besøg af det lokale brandvæsen. Det blev som sædvanligt et indslag med masser af action og vand til glæde for både voksne og børn, fortæller Ina Borup.

Kommentarer