Viborg By

Flot donation fra VFF til ROS-projektet

Fremsendt foto

Mandag modtog ROS (Rund Og Sund) et flot tilskud til deres arbejde med børn og unge, som slåsser med overvægt.

Et par af de lokale fodboldhelte i form af Søren Reese og Jeppe Grønning lagde mandag vejen forbi den ugentlige ROS idræt og løbetræning.

Med sig havde de en check på 10.000 kroner, som var en del af resultatet fra det årlige ‘VFF Spinning-event’, hvor sponsorer og repræsentanter fra VFF svedte kaloriekroner ind til fordel for VFF og velgørende formål.

Den flotte donation åbner helt nye aktivitetsmuligheder, som vil blive vendt og diskuteret i teamet bag ROS. Der skal lyde en stor tak til VFF for deres engagement i lokalområdet og støtte til gode formål som ROS projektet.

Samarbejde om at hjælpe

ROS er et samarbejde mellem Regionshospitalet, Viborg Kommune & Viborg Idrætsråd.

I behandlingstilbuddet sikres vægttab og øget sundhed igennem en familiebaseret indsats blandt andet med fokus på kost, motion, søvn og reduktion i skærmtid.

Derudover er mange af kommunens idrætsforeninger også involveret, når de tager i mod idrætsholdet og står for den ugentlige træning med deres aktivitet. Et af målene med ROS projektet er netop at åbne døren for børnene til foreningslivet.

VFF har udover ROS-projektet valgt at donere penge til Hospitalsklovnene og Børnenes ven.

Her kan du læse mere om ROS projektet.

Kommentarer