Debatindlæg af Mads Panny, 1. Viceborgmester i Viborg Kommune (S), formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Viborg Kommune.

Byrådets partier står overfor på mandag at skulle forhandle om næste års budget. Det bliver et stramt budget, hvor vores fokus skal være socialområdet og skolebørn. Kort sagt kernevelfærden skal komme først.

Lige nu ser vi desværre markant stigende udgifter på socialområdet der får en overskridelse af budgettet på 20 millioner kroner. Der er desværre flere borgere med fysiske og psykiske handicaps der har komplekse udfordringer og det koster. I Socialudvalgets sparekatalog er der lagt op til mange ubehagelige løsninger, som må tages i anvendelse hvis udvalget selv skal finde alle pengene. Kan det komme på tale, at vi nedlægger Socialt Akuttilbud som tager sig af akutte psykiske kriser hele døgnet? Nej – en del af spareforslagene er simpelthen uspiselige, så vi skal have fundet hovedparten af de manglende 20 millioner kroner i byrådets store kasse og gerne ramme 15. millioner kroner.

Samtidigt har vi I denne byrådsperiode givet hinanden håndslag på at finde flere penge til skolebørnene. Folkeskolen er hjerteblod, og når vi presser skolerne til at udvikle sig og samarbejde mere til glæde for børnene, så skal vi som politikere også levere. Kan skolerne samarbejde bedre om nogle løsninger samtidigt med at byrådet tilfører et betydeligt beløb i omegnen af 10 millioner kroner, så vil det pege fremad for vores folkeskole.

Ubehagelige spareforslag kræver andre løsninger

For at skabe det nødvendige råderum til Socialområdet og skolebørnene så kræver det benhård prioritering. Vi kommer til at se på mindre grønthøsterbesparelser og også ganske ubehagelige spareforslag i sparekataloget. Et forslag går på at forringe omsorgen for de svageste hjemmehjælpsmodtagere i egen bolig samt beboere på plejecentre. Et andet går på at hæve taksterne for SFO og ældremad.

For at undgå besparelser på kernevelfærden er det afgørende, at vi finder flere knapper at skrue på. Fra Socialdemokratiets side er vi åbne overfor andre besparelser og nye indtægter som kan gå til kernevelfærd.

Vi bør kunne finde betydelige besparelser på konsulenter og administrationen. Jeg ved der er hårde vilkår for mange faggrupper med borgerkontakt og her kan vi ikke lade konsulenter og administratorere have det lettere end alle andre faggrupper. Der skal prioriteres alle vegne.

Vi vil fra S foreslå, at vi indfører et byggesagsgebyr i kommunen. Vi skal i forvejen på byrådeskonferencen diskutere øget brugerbetaling for SFO, selvom forslaget vil betyde at færre børn fra svagere familier kommer i SFO. Så må vi også kunne diskutere om ansøgere der bruger meget tid fra kommunens byggesagsbehandlere også skal have brugerbetaling. Hvorfor skal større virksomheder ikke betale for at bruge kommunens tid, når forældre med jævne indkomster skal til lommerne?

Alt i alt bliver økonomien i kommunen stram næste år, da Viborg Kommunes indtægtsgrundlag falder med 70 mio. kroner om året. Den pressede økonomi skyldes at vores befolkningstal desværre har været faldende og samtidigt udvikler ledigheden sig ringere end i resten af landet. Det eneste plaster på såret er, at vi stadig har en regering der forstår, at flere plejekrævende ældre også betyder flere udgifter. Staten øger altså vores tilskud med 20. millioner kroner om året, så vores indtægter samlet set kun falder med 70. millioner kroner.

Heldigvis har Viborg Kommune en stor kassebeholdning og hvis befolkningen vokser mere end ventet næste år, kan regnestykket sagtens gå i plus igen. Der er altså ingen grund til panik med større sparerunder, men til en vis bekymring og behov for at holde igen med udgifterne.