Viborg By

Endnu en skole i Viborg er ramt af Covid-19

I dag den 19. august 2020 er der konstateret et tilfælde af COVID-19 på mellemtrinnet på Vestervang skole i Viborg.

Endnu et tilfælde af Covid-19 er konstateret på en skole i Viborg.

Denne gang er der tale om en elev fra mellemtrinnet på Vestervang skole i Viborg. Det oplyser Viborg Kommune i en pressemeddelelse.

Den smittede elev har været på skolen fredag den 14. august. Alle klassekammeraterne er sendt hjem, og forældrene har fået direkte besked. Det gælder også fem medarbejdere på skolen, som alle har haft tæt kontakt til den smittede,.

Kontaktopsporing er nu i gang, og skolen bistår sundhedsmyndighederne med arbejdet.

Alle øvrige klasser er blevet på skolen i dag og møder som sædvanlig i morgen til en normal skoledag.

 

Kommentarer