REKLAME

Når aborren eller gedden ikke vil hugge, er det nærliggende at skifte farve. Sølv bliver til grøn, grøn bliver til orange, og efter nogle kast ligger halvdelen af grejæsken pludselig åben på bredden. Men farven er langt fra det eneste, der afgør, om agnen bliver set.

I søfiskeri er dybden mindst lige så vigtig. Hvis fisken står to meter under overfladen, hjælper det ikke meget at præsentere en flot agn langt over den. Og står rovfisken højt ved siv, vegetation eller små byttefisk, kan en agn, der straks søger mod bunden, være lige så upraktisk.

Derfor giver det mening at tænke i vandlag, når wobleren vælges. Flydende og synkende modeller opfører sig forskelligt, og indspinningen kan bruges aktivt til at holde agnen i den zone, hvor chancen for kontakt er størst.

Flydende og synkende woblere løser forskellige opgaver

En flydende wobler vil som udgangspunkt søge mod overfladen, når man stopper indspinningen. Under selve indspinningen arbejder skeen og woblerens konstruktion med at trække agnen ned i vandet. Det gør typen interessant, når man vil fiske over vegetation, lavvandede områder eller strukturer, hvor man ikke ønsker, at agnen synker ned og sætter sig fast.

En synkende model giver andre muligheder. Her kan man lade agnen synke til den ønskede dybde, før indspinningen begynder, og dermed undersøge dybere dele af vandsøjlen mere systematisk. Det kan være nyttigt i søer, hvor dybden ændrer sig hurtigt, eller når fiskene ikke står tæt på overfladen.

Forskellen betyder også noget for den måde, man fisker på. Med en flydende model kan et spinstop få agnen til at stige en smule, mens en synkende model bevæger sig den modsatte vej. Det giver to forskellige måder at variere præsentationen på uden nødvendigvis at skifte agn.

Netop derfor bør man se på mere end længde og farve, når wobleren vælges. Hvordan den opfører sig i vandet, er mindst lige så afgørende.

Gedden og aborren står ikke altid samme sted i vandet

Søerne omkring Viborg giver gode muligheder for rovfiskeri, men fiskene står ikke nødvendigvis samme sted fra dag til dag. Temperatur, årstid, vind, lys og byttefisk påvirker, hvor i vandet gedde og aborre befinder sig.

I perioder kan gedden stå forholdsvis lavt langs sivkanter, grøde eller lavvandede partier, hvor mindre fisk søger skjul. Andre gange trækker den dybere. Aborren kan ligeledes stå højt og jage aktivt den ene dag, mens stimerne næste gang findes tættere på bunden eller langs markante dybdeændringer.

Det er her, en wobler med den rette synke- eller flydeegenskab bliver interessant. Hos Nordic Anglers findes blandt andet både flydende og synkende modeller, hvilket gør det muligt at vælge agnen efter det vandlag, man vil undersøge.

På en sø som Hald Sø, der flere steder er meget dyb, bliver forskellen ekstra tydelig. Det betyder ikke, at fisken nødvendigvis står på maksimal dybde, men det illustrerer, hvor stor en vandsøjle der potentielt skal afsøges. Derfor kan man med fordel begynde mere systematisk: Fisk først ét lag, skift derefter dybde, og se om kontakten ændrer sig.

På den måde bliver wobleren ikke bare kastet ud i håb om, at en fisk tilfældigvis passerer. Den bliver brugt som et værktøj til at finde det niveau, hvor rovfisken faktisk befinder sig.

Fart og spinstop kan flytte agnen gennem fiskezonen

Selv når den rigtige type wobler er valgt, er indspinningen stadig en del af ligningen. Hastigheden påvirker både bevægelsen og ofte også den dybde, agnen arbejder i.

En wobler, der trækkes hurtigt ind, kan bevæge sig mere aggressivt og sende tydeligere vibrationer gennem vandet. En langsommere indspinning giver en anden præsentation og kan være relevant, når fiskene ikke jager aktivt.

Spinstoppet er et af de enkleste greb til at skabe variation. Stopper man kort, ændrer agnen retning eller position i vandet. En flydende wobler begynder at stige, mens en synkende model falder. Det kan ligne en byttefisk, der mister fart eller pludselig ændrer bevægelsesmønster.

Det er ofte netop sådanne ændringer, der udløser et hug.

Derfor kan det betale sig at eksperimentere med rytmen, før man skifter agn. Hvis en fisk følger efter uden at tage wobleren, kan en kort pause eller ændring i tempo være mere effektiv end endnu et farveskift.

Det giver også en bedre forståelse af, hvordan agnen arbejder.

Når man først begynder at tænke i dybde, fart og bevægelse frem for kun farve, bliver fiskeriet mere systematisk. Man kan afsøge forskellige lag i søen, ændre indspinningen og gradvist finde frem til, hvor rovfisken reagerer.

For lystfiskeren omkring Viborg er det en enkel, men effektiv måde at arbejde mere målrettet på. Før grejæsken bliver tømt ud på bredden, er det værd at spørge, om wobleren overhovedet befinder sig i den zone, hvor fisken står.