Du kan stadig nå at brevstemme
I forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget kan du stadig nå at brevstemme indtil fredag den 17. november 2017 i Borgerservice på Viborg Rådhus samt i Bjerringbro og på bibliotekerne i Viborg (Vesterbrogade), Bjerringbro, Karup, Stoholm, Møldrup samt Ørum.
Hvis du vil brevstemme, skal du medbringe legitimation – f.eks. sundhedskort, kørekort, pas eller lignende. I Borgerservice kan du bestille tid til brevstemmeafgivning på viborg.dk/bestiltid.
Har du brug for hjælp til at brevstemme i bibliotekerne, skal du selv medbringe en hjælper. Der vil desuden være en administrativ medarbejder til stede under selve stemmeafgivelsen.
Kommentarer