Diplom til Behandlingscenter Tjele fra Børnecancerfonden
Sidste sommer fortalte vi på Viborg Netavis om velgørenhedscykelholdet ‘Danmark Rundt – Team Bodenhoff’, som hver sommer cykler Danmarks landeveje tyndt for at samle penge ind til kræftsyge børn.
Vi mødte dem 8. august ved slutningen af 2. etape på Behandlingscenter Tjele på Langsøhus ved Fastrup. Centeret har været medsponsor siden projektets start, og 2017 var ingen undtagelse.
Læs også: Behandlingscenter Tjele tog godt imod Team Bodenhoff
Forrige uge var Kurt Elmegaard fra Team Bodenhoff så en tur forbi Behandlingscenter Tjele igen. Denne gang for at overrække centerleder Jan Meincke et diplom for centerets 2017-sponsorat til Børnecancerfonden.
Kurt Elmegaard er selv tidligere patient på behandlingsstedet, og han er i dag formand for støtteforeningen “Tjeles Venner”. Med sin deltagelse på Team Bodenhoff hjælper Elmegaard andre med behov, sådan som han selv blev hjulpet for flere årsiden; det forklarede han det til Viborg Netavis dengang.
Han er også med igen, når cykelholdet, som det allerede er annonceret, igen i år kører Danmark rundt til august
Jan Meincke fra Behandlingscenter Tjele har givet tilsagn om, at de også er med på holdet med støtte til Danmark Rundt 2018 Team Bodenhoff.
Kommentarer