Debatindlæg af Jens Frydendal, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Viborg.

Danmark er et af de mest naturfattige lande i verden. De seneste par hundrede år er søer, moser og heder med store statstilskud blevet omdannet til dyrkede marker og plantager. Vi har kun ganske få procent beskyttet natur tilbage.

Med Naturbeskyttelsesloven forsøger man at passe på de sidste rester af moser, enge, søer og heder. I ganske særlige tilfælde kan kommunerne dispensere fra Naturbeskyttelsesreglerne. Viborg kommune er i vores øjne gået for vidt med at udnytte denne mulighed.

En sø på en mark i Roum, et jorddige i Foulum, en eng i Skjern og en i Skringstrup er en række eksempler på naturarealer, der er ødelagt i strid med Naturbeskyttelsesloven.

Hver gang den slags bliver opdaget, gennemgår fagfolk fra Viborg Kommunes naturforvaltning sagerne og laver en indstilling til politikerne i klima- og miljøudvalget om, hvordan sagen bør håndteres. I alle de ovenfor nævnte sager har fagfolkenes indstilling været entydig: Der kan ikke retmæssigt gives dispensation fra loven.

Alligevel vedtager et flertal i klima- og miljøudvalget ret konsekvent at lovliggøre ødelæggelser af naturværdierne. Heldigvis har vi en udvalgsformand, Eva Pinnerup (S), som støttet af Stine Isaksen (AL), ligeså konsekvent trækker sagerne i byrådet, hvor vi alle kan følge debatten og afstemningerne.

Forud for behandlingen af tre sager om overtrædelse af Naturbeskyttelsesloven blev udvalget på seneste møde af forvaltningens fagfolk orienteret om, hvordan reglerne er, og hvad der kræves for at lovliggøre den slags.

Ingen af de behandlede sager var i nærheden af at kunne lovliggøres. Alligevel gik et flertal imod deres egne fagfolks indstilling. Politiske hensyn til lodsejerne vejede tilsyneladende tungere end fagligheden og hensynet til naturen.

Når byrådets flertal på næste byrådsmøde – med borgmesteren i spidsen – formodentlig igen-igen stemmer for, at Viborg Kommune skal tillade naturødelæggelserne, er det altså ikke imod bedre vidende. Ingen kan længere være i tvivl om, hvordan reglerne er.

Er det virkelig byrådets holdning, at spilde skatteborgernes penge på at igangsætte så stort og dyrt et bureaukrati?

Er det virkelig byrådets holdning, at spilde skatteborgernes penge på at igangsætte så stort og dyrt et bureaukrati?

Byrådets ved jo, at Danmarks Naturfredningsforening – og ofte også andre organisationer – hver gang klager over byrådets konsekvente forsøg på at dispensere fra Naturbeskyttelsesloven. Klagenævnets jurister og andre fagfolk skal nu bruge et års tid eller mere på – for borgernes penge – at behandle sagen. Erfaringen fra de hidtidige sager har været, at Naturbeskyttelsesloven naturligvis skal respekteres.

Resultatet bliver, at lodsejerne får besked på at bringe tingene tilbage til den oprindelige naturtilstand. Politikerne kan vaske hænderne og pudse glorien overfor deres vælgere og sige, at de skam gjorde, hvad de kunne for at dække over ødelæggelserne, men som sædvanlig var det den store stygge Naturfredningsforening, der stod i vejen.

Hele denne forudsigelige og desværre alt for ofte gentagne parodi på ordentlig kommunalpolitik har kostet forvaltningen masser af arbejde med at lave en korrekt sagsbehandling, som blev underkendt. Det har kostet en masse arbejde i klagenævnet, og det koster hver gang Viborg Kommune et hak i troværdigheden – er det det vi ønsker af vores byråd? Ja, nogen må jo ønske det, siden parodien fortsætter.

Det koster sikkert også en del på motivationskontoen hos de medarbejdere, der ud fra deres faglige viden laver grundige indstillinger, som gang på gang bliver underkendt af politikerne. Hvor længe kan man som ansat i forvaltningen holde humøret oppe til den behandling? Og hvor længe bliver Viborgs borgere ved med at bakke op om politikere med et natursyn tilbage fra forrige århundrede?