Prisen ‘Årets Lokalområde’ er tilbage: Nu skal fællesskaber i landsbyerne atter hyldes
Nu kan landsbyer og lokalområder i Viborg Kommune igen dyste om titlen ’Årets Lokalområde’. For 10 år siden var det Løvel, som løb med sejren. Arkivfoto: Gitte Hagsholm.
Viborg Kommune genindfører prisen ‘Årets Lokalområde’ som en del af ambitionen om at styrke lokalsamfund, fællesskaber og landdistrikter. Med en ny og mere åben model skal flere landsbyer nu have mulighed for at blive set, hørt og hædret for det engagement og den lokale drivkraft, der hver dag er med til at udvikle kommunen.
Af Gitte Hagsholm, redaktion@viborgnetavis.dk
VIBORG OPLAND – Efter nogle års pause vender kåringen af ’Årets Lokalområde’ nu tilbage i Viborg Kommune – og denne gang med et klart politisk ønske om at gøre konkurrencen bredere, mere inkluderende og mere tilgængelig for alle kommunens landsbyer.
Det blev allerede besluttet i konstitueringsaftalen efter kommunalvalget i 2025, at prisen ’Årets Lokalområde’ skulle genindføres som led i ambitionen om at styrke lokalsamfund, fællesskaber og landdistrikter.
Nu er næste skridt taget. På mødet den 6. maj 2026 godkendte Landdistriktsudvalget kriterierne for den genindførte pris – med en vigtig bemærkning om, at der ønskes særligt fokus på lokalområdernes egne kendetegn i forhold til bosætning og branding.
Ifølge formand for Landdistriktsudvalget, Lone Kastberg (V), handler genindførelsen af prisen om langt mere end blot en konkurrence.
– I vores konstitueringsaftale er ’Årets Lokalområde’ genindført som en del af ambitionen om at styrke lokalsamfund, fællesskaber og landdistrikter. Det handler om at sætte spot på alt det gode, der sker rundt omkring i vores landsbyer og lokalområder, fortæller hun.
Fokus på stærke fællesskaber
Den nye model adskiller sig markant fra den tidligere udgave af konkurrencen.
Hvor den gamle model typisk lagde vægt på større og dokumenterbare udviklingsprojekter, formaliserede samarbejder og målbare resultater, ønsker Landdistriktsudvalget nu en langt mere åben tilgang, forklarer Lone Kastberg.
– Den tidligere model favoriserede ofte lokalområder med stærke strukturer, mange ressourcer og erfaring med projektarbejde. Nu ønsker vi i højere grad at anerkende de fællesskaber og initiativer, der skabes af frivillige ildsjæle og lokalt engagement, lyder det fra udvalgsformanden.
Hun understreger, at målet er at gøre det lettere for mindre landsbyer og lokalområder at komme i betragtning.
– Vi vil gerne sende et tydeligt politisk signal om, at konkurrencen skal være bredere og mere tilgængelig. Fokus flyttes fra “størst og mest professionelt organiseret” til “mest engagerende og samlende for lokalområdet”, fortæller Lone Kastberg og uddyber:
– Det betyder blandt andet, at sociale fællesskaber, frivillige initiativer og lokale aktiviteter nu vægtes højere end store anlægsprojekter og omfattende projektbeskrivelser.
Samtidig bliver kravene til dokumentation væsentligt enklere.
– Lokale initiativer skal ikke nødvendigvis dokumenteres gennem tunge ansøgninger eller omfattende effektmålinger. Vi ønsker at gøre det enkelt at deltage, fordi vi gerne vil have så mange som muligt med, siger Lone Kastberg.

- Med den nye udgave af ‘Årets Lokalområde’ har man også genindført traditionen med, at dommerpanelet besøger de tre nominerede landsbyer. Billedet er fra 2017, hvor turen går til Vammen, der ender med at vinde prisen. Arkivfoto: Gitte Hagsholm.
En mulighed for at vise det særlige frem
Kriterierne for at blive indstillet til Årets Lokalområde er derfor blevet færre og
enklere.
Det centrale er, at lokalområdet kan pege på det særlige, der kendetegner byen eller området – især i forhold til bosætning, identitet og branding. Det kan være alt fra stærke fællesskaber og kulturelle aktiviteter til lokale arrangementer, naturkvaliteter, iværksætteri eller nye ideer, der skaber liv og sammenhold, siger Lone Kastberg og tilføjer:
– Landsbyerne er forskellige, og netop derfor skal der være plads til at fremhæve det, som gør den enkelte by unik. Det vigtigste er ikke størrelsen på projektet, men den energi og det engagement, der samler mennesker lokalt.
Lone Kastberg håber samtidig, at genindførelsen af prisen kan være med til at styrke stoltheden og fortællingen om livet i kommunens landdistrikter.
”Det har aldrig været vigtigere end nu”
Ifølge Lone Kastberg kommer initiativet på et tidspunkt, hvor der er særligt behov for at sætte fokus på potentialerne uden for de største byer.
– Det har aldrig været vigtigere end nu at sætte spot på potentialerne i vores landdistrikter. Midt i debatterne om urbanisering, centralisering og kampen om arealerne risikerer vi at overse det, der faktisk får lokalområderne til at hænge sammen: fællesskabet, engagementet og den lokale drivkraft, påpeger hun.
Lone Kastberg peger desuden på, at mange af de stærkeste initiativer i virkeligheden opstår lokalt, drevet af mennesker, der tager ansvar for deres område og for hinanden.
– Ude i lokalområderne findes en vilje til at skabe, udvikle og løfte i fællesskab. Her opstår initiativerne nedefra, her tager mennesker ansvar for hinanden, og her lever det stærke lokale engagement, som ikke kan planlægges centralt, siger Lone Kastberg.
Derfor er det ifølge hende afgørende, at fortællingen om landdistrikterne ikke kun bliver en fortælling om udfordringer.
– Det er vigtigt, at fortællingen om landdistrikterne ikke kun handler om afvikling og problemer, men også om muligheder, sammenhold og handlekraft. For vores lokalområder er ikke bare steder på landkortet; de er levende fællesskaber med identitet, energi og et enormt potentiale for fremtiden, fastslår Lone Kastberg.
Kåring til efteråret
Alle byer og landsbyer i Viborg Kommune kan deltage i konkurrencen – dog ikke Viborg og Bjerringbro samt de bydele, der betragtes som en del af de to største byer.
Lokalområder kan indstilles frem til den 2. august, hvorefter Landdistriktsudvalget den 13. august udvælger tre nominerede.
Som i den tidligere model besøger udvalget herefter de tre finalistbyer, inden vinderen kåres på landdistriktskonferencen den 23. september.
Vinderen modtager 25.000 kroner samt en professionel præsentationsvideo. Men også de øvrige nominerede får produceret videoer, som efterfølgende kan bruges til blandt andet sociale medier og markedsføring af lokalområdet.
For Landdistriktsudvalget er ambitionen dog større end selve prisen.
– Målet er først og fremmest at give landsbyerne og lokalområderne en ny mulighed for at vise deres styrker frem, og samtidig skabe opmærksomhed om de mange mennesker, der hver dag er med til at holde fællesskaberne levende rundt omkring i
Viborg Kommune, understreger Lone Kastberg.

- Sdr. Rinds-Rindsholm løb med førstepladsen i 2020. Fremsendt foto.
Årets Lokalområde siden 2008
Prisen ’Årets Lokalområde’ blev stiftet i 2008 af Demokratiudvalget, der blev oprettet i januar 2006 i forlængelse af strukturreformen. Udvalget blev nedsat med tidligere byrådsmedlem Mette Nielsen (S) som formand med det formål at styrke borgerinddragelse og lokaldemokratiet efter sammenlægningen af fem kommuner.
Følgende 14 byer eller lokalsamfund har fra 2008 til 2021 vundet prisen Årets Lokalområde.
- 2008: Sundstrup
- 2009: Havredal
- 2010: Tange
- 2011: Rødding
- 2012: Hvam
- 2013: Mønsted
- 2014: Låstrup
- 2015: Vejrumbro
- 2016: Løvel
- 2017: Vammen
- 2018: Sparkær
- 2019: Rødkærsbro
- 2020: Sdr. Rinds-Rindsholm
- 2021: Finderup og Bruunshåb














Kommentarer