Debatindlæg af Hans Tage Lund, Holmevej 24, 8830 Tjele

I den meget aktuelle diskussion om grøn energi ikke mindst i Viborg  Kommune må det være meget relevant at anføre nogle data, som belyser vindenergiens betydning på nationalt plan.

Dette ikke mindst i den efterhånden meget aktuelle diskussion, hvorvidt det fortsat er rimeligt at fortsætte udbygningen med vindkraft på land.

Derfor følgende:

Til dato er opstillet 9729 MW vindmøller i Danmark.

Produceret vindmøllestrøm i Danmark sv.t. forbruget hos 9,7 mill. husstande. 

Kun 7% af  produceret EL fra vind, vand og sol i ender i de danske EL – kontakter*). Øvrige strøm kommer fra bl.a. kul- og atomkraft-værker.

2/3 af årets timer produceres for lidt EL fra møllerne og 1/3 af tiden for meget Vindmølle-el sælges i gennemsnit (i det fælles nordeuropæiske EL-marked) til en  20% lavere pris end EL fra øvrige kraftværker.

Overskuds-el – især fra møller – eksporteres til 40% lavere priser til nabolandene end den el, vi importerer fra samme. 

Danmark har den dyreste energi i Europa.

Landvindmøllers produktion er mere diskontinuerlig end havmøllers, og derfor er deres relative bidrag til over-/underskudsproduktionen større

Udledning af CO2 pr. forbrugt kWh:

Danmark 380g, Frankrig 94g, Sverige 65g.

Havvindmølleparker – i dag på 300-400 MW – er langt mere effektive end landmøllerne. Den producerede EL er langt lettere at styre og fordele. Rigtig mange landmøller skal opstilles for at ækvivalere havvindmøllernes produktion.

Danmark er totalt afhængig af vores naboer for at slippe af med overskudsstrøm. Strømmen er ofte ikke velkommen, og vi må betale for at slippe af med den – kaldes ”smid væk strøm”

Naboerne – Norge, Sverige, Tyskland – udbygger nu deres egen vindkraft i stærkt tempo. – Vores aftagere af overskudsstrøm vil forsvinde.

Konklusion: Hvorfor fortsætter vi med at opstille landvindmøller i denne situation, hvor vi slet ikke kan udnytte den producerede strøm, og aftagerne af overskuddet ikke længere kan eller vil aftage strømmen?

Lagring af strømmen i tilstrækkeligt omfang er stadig ”fugle på taget”.

Tallene viser, at vi på trods af en stor produktion af vindmølle-el selv har relativt alt for lidt gavn af strømmen, men i rigt mål forsyner naboerne, som endda ikke er særlig ”taknemlige”.

Vindmøllestrømmen er en enorm underskudsforretning, der desværre ikke sætter sig store spor i den nationale CO2 udledning.

Skatteborgerne betaler uhyre summer og får alt for lidt til gengæld.

Strøm til el-bilerne fra møller vil stadig være ”som vinden blæser”.

Vindmølleindustrien/Dansk Energi har helt tydeligt haft stor indflydelse på Folketingets energipolitik, som med de nuværende gunstige økonomiske vilkår for mølleopstilling i høj grad favoriserer landvindmøller.

Kommunerne, ansvarlige for projekterne, spiller i de fleste tilfælde med af hensyn til ”grøn omstilling”, og byrådspolitikere er som de afgørende beslutningstagere under pres (vindmølleindustrien/energiselskaberne) for at tillade de i de fleste tilfælde stærkt upopulære opstillinger på land. Møllerne, som i kraft af deres størrelse nu ikke længere har karakter af møller, er monumentale konstruktioner/industrianlæg midt i det danske naturlandskab. De er dobbelt så høje (150 m.) som Københavns rådhustårn og Århus Domkirke. 

Heldigvis er der nogle kommuner, der nu totalt afviser opstilling af landvindmøller.  

Ikke underligt, at vindmøllenaboer m. fl. er ”not in my backyard” (ikke i min baghave)-folk – et udtryk, som noget nedladende anvendes af vindmølleindustrien om relevant protesterende medborgere.

Danmark kan blive et skrækindjagende eksempel på et samfund, hvor en afsporet energipolitik i klimaets hellige navn p.g.a. landmøllerne fører til ubodelig skade på landets natur og ødelæggelse af miljø for dyr og mennesker, – og som måske i sidste ende, også p.g.a. de fejlagtige investeringer, medfører store konsekvenser for landets økonomi. 

Folk kommer ikke som turister til Danmark for at se på vindmøller. De ønsker at opleve vores natur, vores strande og vores kyster; men – om føje år – kommer der måske alligevel nogle for at se, hvor galt det kan gå, når snævre økonomiske interesser får lov til at blive tilgodeset på bekostning af vort lands uerstattelige naturværdier.

*)Ørsteds generelle deklaration 2017 vedr. brændselsfordeling og el-salg.